11 planer og intentioner for November - GARDUM

11 planer og intentioner for November

mia gardum
  1. I November ser jeg frem til at skulle til min første akupunktur- og cuppingbehandling. Jeg sagde i sommers, at jeg i løbet af efteråret ville prøve et par mere alternative behandlingsformer – dog er det desværre først nu, at jeg har fået bestilt tid. Men bedre sent end aldrig, ikke? Jeg glæder mig til at fortælle om mine oplevelser herinde, og så håber jeg, at få lidt styr på den mærkelig smerte i højre overarm, som kommer og går med et par måneders mellemrum.
  2. Jeg har ikke været helt så god til at spise varieret i oktober, som jeg ellers gerne vil være. Så I november vil jeg have ekstra fokus på at spise varieret og få ekstra mange grøntsager indenbords. (ovennævte smerte kommer nemlig sjovt nok også frem i perioder med meget brød og ikke så varieret kost – det er muligvis et bare sammentræf, men sundere kost kan vel ikke skade).
  3. Sidste måned skrev jeg, at jeg i oktober gerne ville tilbage i rytmen med meditation og en daglig armstand. Det skete ikke rigtigt… Så intentionen er hermed videreført til denne måned.
  4. Jeg handlede sidste uge stort ind til et par DIYs – nu var I jo så begejstrede over min simple ansigtsmaske. Den står på lidt hjemmelavet kosmetik og aromaterapi til yogabrug. Glæder mig til at dele indlæggene med jer – de vil også være så fine som julegaver, nemlig!
  5. Denne weekend tager jeg i sommerhus, og jeg glæder mig helt vildt til ro og luft og natur. Det sommerhus kan virkelig et eller andet magisk!
  6. I november vil jeg begynde at skrive dagbog dagligt igen. Ikke nødvendigvis om min dag, men blot en liste med tre ting, jeg er taknemmelig for, hver eneste dag. Jeg gør det i forvejen på Instagram et par gange om ugen i mine “The Good List”-opslag, men der er naturligvis personlige ting, jeg ikke nævner der. Så jeg vil rigtig gerne igang med det i dagbogen.
  7. Og så skal jeg vidst også snart have fortalt jer om, hvad det er for en længere rejse til næste forår, som jeg har nævnt herinde et par gange nu. Instagramfolket har fået det at vide, men jeg skal nok få skrevet et indlæg til jer også. Indtil da kan jeg give tre stikord: Yogauddannelse på Bali. (!!!!)
  8. Jeg vil gerne bruge ekstra tid med kvinderne i mit liv. De sidste par måneder har jeg forsøgt at prioritere ekstra venindetid – jeg var nemlig ikke verdens bedste veninde i første halvdel af året, så det forsøger jeg at gøre op for nu, hvor jeg generelt har mere energi til andre.
  9. Jeg trænger til at blive klippet, så det må også blive skrevet på listen. Og så har jeg lyst til at prøve en ny frisør her i Aarhus! Måske PER? Jeg ved, de har Aveda i salonen, og deres produkter er altid så lækre!
  10. Jeg har desuden lovet mig selv, at jeg skal en tur i Grosserbadet i Spanien (“Spanien” er en badeanstalt til dem, som ikke er fra Aarhus) i løbet af november. Jeg eeeelsker dampbade! Mon nogen af jer i øvrigt ved, om de har isbad? Dét blev jeg helt bidt af på Bornholm!
  11. Ogggg så skal jeg have planlagt en række advents give-aways til jer på Instagram! Jeg har næsten dem alle i hus nu, og det bliver så hamrende lækkert – gaverne er alle fra bæredygtige og danske webshops og brands. I kan godt glæde jer!

Hvad er jeres intentioner og planer for november?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

21 Comments

  1. Det lyder til at blive en helt fantastisk og god November måned :).

    God onsdag
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  2. Ida

    De har isbad i Grosserbadet, men det har været lukket de sidste to gange, jeg har været der. Desværre. Jeg kommer nærmest kun for isbad kombineret med dampbad. Render gerne frem og tilbage mellem de to ting 😉
    De har dog stadig isterninger liggende og muligheden for at trække i en snor og lade en spand iskoldt vand falde over dig 🙂

    • Mia

      Øv øv – men fed at de har isterninger liggende! Det er nemlig der der med at skifte mellem dampbad og isbad, som jeg er blevet helt tosset med!

  3. Ingrid

    Hej Mia!
    Jeg elsker dine indlæg om planer og intentioner – det er så inspirerende!
    Jeg har i en længere periode skrevet tre ting jeg er taknemlig for hver dag, og det giver mig så meget! Min mor har altid gjort det, og det hjælper mig til at sætte pris på de små ting og til at leve i nuet. Så det skal jeg helt sikkert fortsætte med!
    Som dig, vil jeg også prøve at spise mere grønt og varieret i november. Det er meget interessant hvordan kosthold påvirker smerte og inflammation i ens krop – jeg er overbevist om, at det ikke er en tilfældighed 😉 I november vil jeg også gå i sauna nogle gange om ugen – det er så skønt.

    Jeg ønsker dig en dejlig november 🙂

    • Mia

      Hej Ingrid,
      Er glad for at høre, at du synes om dem! Og sejt at din mor altid har skrevet intentioner ned 😀
      jeg tror nemlig det er noget inflammation, der driller, og der betyder kost nemlig meget! Skønt med sauna – det ville være så lækkert at have fri adgang til en 🙂
      God november til dig også <3

  4. Ida Amalie

    Hej Mia!
    Det lyder mega skønt – jeg er meget inspireret af dine “Good lists” 🙂 mht frisør så vil jeg anbefale “Mood frisør” på Ny munkegade. De har Ingredien-produkter, der er svanemærkede 🙂 Hav en dejlig november!
    Knus, Ida Amalie

    • Mia

      Hej Ida Amalie,
      Tak for anbefalingen – må lige en tur forbi og lure vinduerne 😀
      God november til dig også <3

  5. Ida Amalie

    Ooooog, frisøren er virkelig sød, dygtig og lyttende 🙂

  6. Uha, her sker der faktisk en del i november både på mig-front og på kommende baby-fronten. Jeg har en rar aftale med en ‘ny’ veninde, jeg skal deltage i BogForum og jeg skal til hele 2 koncerter med en anden veninde. Og så står den ellers på misdannelsesscanning og jordmoderbesøg. 😀

    Glæder mig til at høre om din oplevelse med akupunktur og cupping. Er selv for nyligt begyndt at få nada (øreakupunktur) behandlinger.

    http://nouw.com/satinawandel

    • Mia

      Uh, det lyder som en dejlig november 😀
      Min behandling er allerede i morgen, så forhåbentlig har jeg snart lidt erfaringer at dele 🙂

  7. Mette

    Jeg har kun haft gode oplevelser med PER i Aarhus. Går altid glad derfra. Så det kan jeg varmt anbefale 😉

  8. Julie

    Skøn liste! Også fedt at du er ærlig omkring de ting, du ikke fik gjort i sidste måned, og som vil forsøge at implementere i den nye måned – det er så herligt reelt, og jeg er fan 🙂

    I november vil jeg sætte forventninger til mig selv og mit studie en kende ned, så jeg også har tid til at nyde livet og få ro på ind imellem den til tider hektiske tid på uni 🙂 Desuden vil jeg lige så stille begynde at lade op til jul, hvor hyggen får fuld skrue, evt. sætte lidt julemusik på og planlægge julegaveindkøb 😉

    • Mia

      Er glad for, at du synes om listen, Julie!
      Det der med at nedtrappe forventninger til sig selv er så vigtigt at gøre engang i mellem! og jeg skulle egentlig også have skrevet julehyg på min liste – jeg er nemlig typen, der starter med julemusik og gaveforberedelser allerede i november 😀

  9. Anna

    Hej Mia. Det lyder så spændende med din yogauddannelse på Bali. Jeg var selv på Bali og øerne og dyrke yoga i foråret. Hvis du ikke har fundet en skole kan jeg varmt anbefale The Yoga Barn i Ubud. Sådan et fantastisk sted med dygtige folk. Hvis du tager til Gili øerne kan jeg anbefale Gili yoga som er ejet af Kate middleton.
    http://www.theyogabarn.com/
    http://www.giliyoga.com/

    • Mia

      Hej Anna!
      Tak for anbefalingerne. Jeg har allerede styr på skole – tilmeldte mig helt tilbage i juli 🙂

  10. Josefine

    Hvis du nogensinde komme på de kanter, kan frisør Ea Gry i Horsens virkelig anbefales 🙂

    En af mine intentioner er faktisk at samle mod til at melde mig ind i Yo Studios i Århus. Jeg er totalt yoga-rookie og virkelig ikke specielt kropsligt intelligent, så jeg er virkelig genert over at skulle prøve at begynde dernede. Men jeg har besluttet at springe ud i det! De er vel vant til at der kommer et par nye engang i mellem 😉

    Tak for den bedste blog <3

    • Mia

      Jaaaa, start i YO 😀 der er virkelig plads til alle “niveauer” (hader det ord i forbindelse med yoga, for yoga er ikke noget man kan være god og dårlig til – det handler sådan set bare om at komme på måtten). Der er næsten en ny til hver eneste time, så du er ikke alene! Jeg har hele mit liv følt mig MEGET motorisk udfordret (vær nede på alle fire + løft højre arm og venstre ben, siger du? jeg løftede altid arm og ben i samme side, haha :D), men det har regelmæssig yoga virkelig ændret for mig. Jeg føler mig stadig kluntet fra tid til anden, men for første gang i mit liv føler jeg, at jeg har kontrol over min krop og hvad den foretager sig 😛
      Start eventuelt med Strala-timerne (de er så sjove og ikke stringente) eller soft yinyasa. Alle holdene er gode og jeg vil faktisk sige at man som ny kan være på dem alle, men disse to er nok de mest “simple” på programmet, hvor der er lidt mere tid til at følge med. Jeg tager begge hold ugentlig og elsker dem! Du skal også prøve Power Vinyasa med Lisbet – de timer er til gengæld super upbeat og man får virkelig sved på anden. Chandra og Yin timerne er helt langsomme, hvor man arbejder med stræk og vejrtrækning – de er også nogle af mine favoritter, fordi de tvinger mig til bare at “være” i min krop uden distraktioner.
      Håber vi ses dernede <3

  11. Sidsel

    Det lyder som en dejlig måned 🙂
    Jeg er ret vild med dine måned-intentions-lister, der får mig til selv lige at tænke og mærke efter, hvad jeg ser frem til i den kommende måned, og hvad jeg gerne vil få skrevet på min liste.
    Min november byder på en masse dejlige ting – frisørbesøg (og helt anden hårfarve, uhh), tøjbyttemarked, foredrag, de første julegaveindkøb, mini-koncert og en barnedåb! 🙂
    Og så skal jeg være sund i november! Jeg døjer så meget med inflammation og pludselig eksem (øv!), og generelt en følelse af at min krop er i ubalance, og svækket. Så nu skal sukkerstads erstattes af grøntsager, jeg skal i seng inden 22.30 på alle hverdage, og jeg skal igang med at bevæge mig noget mere – ude i den friske luft! Kosttilskud med gurkemeje er der allerede styr på 😉

    Og – det bedste ved denne her måned – så skal jeg på weekendtur med min skønne kæreste sidst på måneden…til et sted med god mad, rødvin, lange gåture i naturen, måske en pejs, spil og højtlæsning på væreset, og forhåbentligt bare masser af ro 🙂

    • Mia

      Ej, det lyder da også bare som en dejlig november! får helt lyst til at kopiere flere af dine punkter 😀 Håber du får en dejlig november <3

Leave a Comment