Chiagrød med granola - GARDUM

Chiagrød med granola

Annonce for AXA

Mmmm – morgenmad. Mit favoritmåltid på dagen. Jeg er vild med, hvordan det er et måltid, som kan trækkes i alle retninger; fra det helt søde med bagte havregrød og pandekager til fyldige omeletter, hjemmebagt brød og krydrede retter som shakshuka. Morgenmaden er klart det måltid på dagen med mest afveksling på tallerkenen for mig!

Men det der med lækker og sund morgenmad kan for mange virke lidt uoverskueligt – det er jo ofte ikke om morgenen, at vi har allermest tid til rådighed. Derfor har jeg haft gang i at eksperimentere med lidt forskellige opskrifter, som passer godt til en hverdag med meget på programmet. Og en af dem vil jeg dele med jer i dag!

Chiagrød er en af de der ting, jeg altid godt har kunne lide tanken om, men som jeg aldrig rigtig har fundet mig tilrette med at bruge og få lavet i min hverdag. Men for et par uger siden prøvede jeg mig frem med at gøre det på en lidt anderledes måde, og siden da har jeg været så glad for at spise chiagrød – for det er en mega alsidig ingrediens at have i køleskabet, som kan varieres i det uendelige.

Jeg laver min chiagrød helt simpelt; chiafrø og fuldfed kokosmælk. Måske lidt vaniljepulver/kanel, hvis jeg vil gøre den ekstra fancy. Jeg rører det grundigt sammen i et glas med patentlåg, lukker låget, lader det stå en time på køkkenbordet (så frøene kan opsuge væsken godt, inden den bliver solid af at komme på køl), og så kommer jeg den på køl. De næste dage er det bare om at scoope en smule ud og tilsætte morgenmaden.

Chiagrøden er genial, fordi den tilføjer lidt ekstra protein til morgenmaden – og naturligvis også en god mængde fedt, både fra frø og kokosmælk. Som sagt elsker jeg at bruge fuldfed kokosmælk, fordi jeg synes det smager og mætter bedre – men den kan også erstattes af en lettere udgave eller ved at skifte halvdelen ud med yoghurt.

Jeg synes dog den fede udgave klart er lækrest – især fordi den stivner på køl, hvilket betyder, at den kan scoopes ud næsten som en is og bruges som topping på varm grød (det er så lækkert, når den smelter!), pandekager, frisk frugt – eller min helt simple favorit lige nu: rørt i yoghurt og toppet med granola og lidt frugt. Så let og enkelt, men samtidig også så meget mere luksuriøst og mættende, end en normal omgang yoghurt.

Granolaen, jeg har toppet grøden med på det seneste, er de nye fra AXA’s serie “Simply Great”. Jeg er en kæmpe granola-snob, der oftest laver min egen for at undgå al den tilsatte sukker, der normalt er i købe-granola, men udgaverne fra AXA er en undtagelse – de er nemlig uden tilsat sukker, og så har de et rigtig højt fuldkornsindhold (59 % i den ene og 70 % i den anden) foruden de mange nødder, kokosflager og tørrede blåbær/æbletern. Derudover er granolaen er stadig super crunchy (vigtigt!) og har en let sødme. Alt i alt et virkelig godt produkt, hvis man skal ud og have fat i en købe-granola. Jeg er især helt vild med udgaven med kakao, mandler, kokosflager og blåbær – både fordi den klæder chiagrøden rigtig godt, og fordi de tørrede blåbær giver grøden en skøn dyb farve (og den slags kan altså redde morgenhumøret i min optik, haha!).

Nå – det blev en lang intro. Lad os komme til den meget simple opskrift!


Chiagrød med granola


Til chiagrøden: 
1 dåse fuldfed kokosmælk
1/2 dl. chiafrø
evt. et nip vaniljepuler eller kanel

Rør ingredienserne til grøden sammen i et patentglas og luk låget. Lad glasset stå på køkkenbordet i en times tid og stil dernæst på køl. Grøden holder sig 4-5 dage i køleskabet. 

Til servering rører jeg to store spsk. af chiagrøden op med en neutral yoghurt (den kan være lavet på plante- eller komælk alt efter præferencer) og topper med AXA’s “Simply Great” Granola og lidt frisk frugt. 

Tip: hvis jeg ikke har lyst til yoghurt, spiser jeg gerne chiagrøden og granolaen med en smule plantemælk til. Det er også mega lækkert!

Jeg håber, I får en rigtig dejlig søndag – forhåbentlig med solskin, som her i Aarhus! Sådan en søndag er jo det optimale tidspunkt at få sat sådan en chiagrødgrød på køl, så den er klar til den kommende uge 😉

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

5 Comments

  1. Marie Lundholm

    Uh hvor lyder det godt! Jeg har ikke overvejet, man kan bruge chiagrød som “is” – men det er jo genialt 😃

    • Mia

      Det er så lækkert! og det er en genial alsidig ting at have i købeskabet. Nogle gange hapser jeg også bare en ske med det, hvis jeg er lidt snacklysten 😀

  2. HS

    Spiser ofte også overnight havregryn med chia, men hvad menes der med fuldfed kokosmælk? 🙂 Det lyder nemlig mega lækkert! Er det så kokosmælk på dåse i stedet for karton/kokosdrik? Og hvor stor portion skal man lave for at det kan holde et par dage?

  3. HS

    Ej hvor pinligt, kan se at opskriften står nederst! Ved ikke hvorfor jeg ikke fik det med i første omgang! Beklager Mia xD

Leave a Comment