Gastrorejse til Bornholm - GARDUM

Gastrorejse til Bornholm

bornholm restaurant anbefalinger

Et af de ultimative højdepunkter ved vores tur til Bornholm for et par uger siden (udover at få lov til at bruge fire dage med hende her), var uden tvivl de mange gastronomiske oplevelser, som den lille klippeø havde at byde på. Vi var mildest talt blæst fuldstændig bagover!

Fra slentekugter (guldkarameller i deluxeudgave!) og fantastiske røgvarer til lokal øl og most, gourmetoplevelser og new nordic kro-mad. Alt sammen med udgangspunkt i øens egne råvarer. Bornholm er virkelig en gastronomisk perle, og hvis jeg skal give jer én god grund (der er mange, men det her er helt klart min favorit!) til at besøge øen, må det være for maden. Hermed et par restaurantanbefalinger i tilfælde af, at I ligger jeres vej forbi solskinsøen.
bornholm restaurant anbefalinger


4 restauranter, du skal besøge på Bornholm


Underbar, Hotel Nordlandet

Måske I har hørt om Bornholms Michellinrestaunt Kadeau? Vi var desværre ikke forbi den, men til gengæld spiste vi et overdådigt måltid på Underbar, som er startet af Kadeau-drengene. Underbar ligger ved hotel Nordlandet med den smukkeste udsigt over klipper og hav. Vi besøgte restauranten på vores første aften på øen (efter et vindblæst besøg på Hammershus), og det var virkelig en fantastisk start på vores tur.
bornholm restaurant anbefalingerMaden er simpel og nordisk, og råvarerne er i top. Menukortet er ikke overvældende, hvilket for mig altid er tegn på, at køkkenet ved, hvad de laver. Vi fik første lidt forskellige appetizers (sammen med det vildeste brød med smør) samt en ret med lam og en skøn dessert med blandt andet pære og karse. Alt i alt var maden helt i top, men det bedste, var udsigten fra restauranten – så smukt!

Christianshøj Kroen

Oplevelsen på Christianshøj Kroen på midten af øen, kan nogenlunde beskrives med et ord: overdådig. Vi fik menuen kaldet “Hele Molevitten”, som bestod af ni retter og ditto vine. Serveringerne var smørrebrødsinspirerede i en opdateret og gourmetagtig version. Mest af alt smagte det hele bare virkelig godt og betjeningen var fantastisk. bornholm restaurant anbefalingerJeg havde aldrig i mit liv fået en ni-retters menu før, så det føltes en smule overvældende, men betjeningen var god til at guide os igennem både retterne og vinene (og så var der vin-køremenu, hvilket passede mig rigtig godt, da jeg var chauffør på turen). En pris på 415,- pr. snude for maden (og 915 kr. inkl. den fulde vinmenu) er virkelig ikke at kimse af – og jeg tror faktisk, at vi begge var enige om, at det var turens bedste madoplevelse!

Røgeriet i Svaneke

Bornholm er kendt for sine mange røgvarer, så naturligvis var vi forbi det gamle Røgeri i Svaneke. Svaneke er hjemsted for mange af øens små lokale madproducenter (f.eks. stammer Johan Bülow lakrids derfra!), så byen er klart et stop værd, hvis man er på udkig efter specialiteter og lokale råvarer.

bornholm restaurant anbefalingerRøgeriet er bestemt et must-see (and eat) i byen – her kan man smage de traditionelle røgede sild og en omgang Sol Over Gudhjem. Vi fik en kæmpe platte med alt hvad hjertet begærede, og vi nød det i udendørs i solen sammen med en lokal øl. Der er bare ikke noget, der slår røget fisk, og her får man Bornholms bedste på en helt low-key facon.

Stammershalle Badehotel:

Stammershalle Badehotel fik i år en anbefaling af Michellin – så det siger vidst lidt om niveauet. Det var virkelig godt. Og igen til en utrolig fair pris – under 600 bobs for seks retter (plus snacks); det kunne vi altså godt lære lidt af her i Aarhus!

bornholm restaurant anbefalingerVi havde “desværre” spist ni retter på Christianshøj Kroen samme dag, så vores appetit var ikke den store, da vi nåede det smukke badehotel – og det var lidt ærgerligt, for maden var fantastisk og portionerne gode! Vi fik blandt andet hummerbisque med torsk, vildand skudt i nærområdet og en dessert med pære fra baghaven. Og den mest fantastiske vinmenu! Mest af alt vandt stedet dog på stemningen og indretningen; det var et vaskeægte old school badehotel, og stemningen var så fin og melankolsk i det ruskende og mørke oktobervejr.


Jeg fornemmer, at mere lokale destinationer er ved at blive en trend (Sverige og især Gotland virker f.eks. til at være the place to be i øjeblikket!) og i den forbindelse vil jeg virkelig slå et slag for Bornholm. For selvom øen er dansk, er den også helt unik og fuldstændig anderledes end resten af landet, og det er ret fantastisk. Samtidig er niveauet på restauranterne tårnhøjt (måske Kadeaus Michellinstjerne har presset de andre restaurationer til at hæve niveauet?), råvarerne af fabelagtig kvalitet og priserne helt utrolig fair. Og så byder mange af restautanterne på udsigter og locations, som resten af landet bare ikke kan slå.

Så hvis I overvejer en tur til Bornholm, kan jeg kun sige go for it! Der er gode forbindelser over Sverige via København, hvis man er i bil, og så er der (verdens hyggeligste) fly til Rønne fra både Billund og Kastrup. Jeg skal ihvertfald tilbage!

Måltidet på Christianshøj Kroen har i øvrigt indtaget førstepladsen som mit livs bedste restaurantoplevelse (ja, jeg har en liste kørende, haha!). Hvilken restaurantoplevelse er den bedste, I har haft? Og har I mon besøgt Bornholm endnu?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

10 Comments

  1. Helle

    Min bedste restaurant oplevelse var på Gastromé her i Aarhus. Det var på min fødselsdag i november sidste år og min kæreste og jeg snakker stadig om de forskellige retter. For mig har restaurant besøg og generelt gastronomiske oplevelser fået en højere prioritet end både tøj og make-up. Jeg har fundet en ro i at det er oplevelser og godt selskab som betyder allermest for mit velvære.

    • Mia

      Har det på samme måde med at oplevelser betyder mest! Og har hørt så meget godt om Gastromé – har både veninder og familie som netop stadig taler om retterne!

  2. Louise

    Det ser virkelig lækkert ud det hele! Men jeg er simpelthen så nysgerrig på hvor I overnattede?! Jeg var en af dem der fulgte med på Jeres tur på Instagram og var pænt misundelig;)

    • Mia

      Vi boede på Hotel Griffen i Rønne! Det var så lækkert!! Og de har en spa tilknyttet, som er en af de bedste, jeg har været i 😀

  3. Jeg har haft mange store madoplevelser. Den første, jeg tænker tilbage på lige nu, var et besøg på Restaurant Moment sidste år, der laver så lækker vegetarmad. Jeg drømmer stadig lidt om deres Masterstock, der er slags ‘evig’ grøntsagsfond og var så fuld af umami.
    http://baermonster.dk/anmeldelse-baeredygtig-gourmetmad-moment/

  4. Signe

    Jeg bliver så glad, når jeg læser så pæne ord om “min” ø – og hvor er det dejligt, I har haft en god oplevelse 🙂
    Min bedste dessertoplevelse har jeg faktisk også haft på Bornholm, på Molen i Nexø – og jeg mener faktisk, at ham der lavede den, er ansat på Christianshøjkroen.
    Jeg tæller allerede ned til, at jeg skal besøge øen igen i december – måske jeg skal lokke min kæreste med på enten Underbar eller Christianshøjkroen denne gang 😀

    • Mia

      Hvor hyggeligt, at du er derfra! og jeg synes helt klart, at I skal besøge en af dem (hvis ikke begge ;)) – kan især forestille mig at kroen er hyggelig i december!

  5. Ida

    Vildt fint indlæg! Jeg har været på Bornholm flere gange, vi er kommet der siden jeg var barn og altid med obligatorisk stop på røgeri. Bliver nødt til at tage derhen igen på kulinarisk mini ferie! Mon ikke min kæreste kan lokkes med på den :} Tak for inspiration til at opleve Danmarks perler <3

Leave a Comment