Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

En sjælden selfie – men kunne ikke lade være på så god en hårdag! Det er helt skørt, hvad klip og farve kan gøre for selvfølelsen. 

Sidste uge fik jeg pyntet en smule op på matriklen. Blandet andet med lærkegren og smukke håndlavede julekugler fra tyskland, som matcher de ældgamle kugler, vi har haft i familien i mange generationer. 

Lørdag stod på julehyggedag i sommerhuset med min familie. Vi startede dagen til hyggeligt økologisk julemarked. 

Dernæst fældede vi juletræ på Mols. 

Thomas og min far slæbte træet til bilen. 

Søndag var T og jeg i Tivoli Friheden, hvor højdepunktet var skøn glögg i varmen fra et bål. 

Al juleriet bød på tung mad, så jeg forsøgte at balancere det med lidt ekstra grønt, da jeg var hjemme. 

Så er jeg tilbage på pinden efter en dejlig weekend, som har stået på minimal computertid. Fredag kom Thomas nemlig hjem fra København, og så stod weekenden ellers på julehygge en masse. Lørdag blev tilbragt med mine forældre samt brødre og deres kærester i Følle, hvor vi traditionen tro fik fældet juletræ, spist en masse god mad og spillet pakkespil. Søndag tog Thomas og jeg i Tivoli Friheden for at se på det smukkejulelys og spise lækker mad fra Kødbyens Mad & Marked.

Det blev også til en lille tur i karrusellen og i vikingeskibet, som Thomas fik mig hevet op i, selvom jeg havde en meget traumatisk tur i netop den som 10 årig med min kusine. Han mente, at det var godt at få en positiv oplevelse i den, men halvvejs igennem turen og helvejs igennem et mindre panikanfald blev han også overbevist om, at det var en dårlig idé. Heldigvis var dem bag os heller ikke så glade for forlystelsen, og den blev derfor stoppet før tid. Holy moly, jeg skal virkelig aldrig op i det skib igen!

Udover den mindre forlystelsesfadæse, var turen i Tivoli rigtig skøn. Der er bare så fint derude med alle lysene! Da vi kom hjem fik vi æbleskiver og så julefilm (vi har formået at se fire julefilm denne weekend!), så dagen blev rundet godt af, og nu er jeg klar til en ny uge!

Ugen her kommer til at foregå først i Aarhus, hvor jeg blandet andet skal til fødselsdag hos hende her, og så tager jeg torsdag til København for at tage til et par møder og besøge T i hans nye lejlighed – så det skal nok blive rigtig godt. Hvordan ser den kommende uge ud hos jer?

Vi blogges ved i morgen.

Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

7 Comments

  1. rikke

    hvilke julefilm har I set? mangler inspiration…
    /rikke

    • Mia

      Alle har været rigtige B-film – intet virkelig godt, men det er jo stadig hyggeligt med julefilm 😛 The Spirit of Christmas (stenet storyline, men lidt sød alligevel + pæn mandlig skuespiller i den), Fred Claus (meget B-agtig), Deck the Halls (den kan du godt springe over) og Arthurs Julegaveræs (den var sød). Ellers kan Elf, Polarekspressen, Miraklet på Manhattan og Jack snow Anbefales 🙂

  2. Julie

    Sikke nogle dejlige ting, du har oplevet og skal opleve i den her uge! 🙂

    For mit vedkommende byder ugen på masser af skole – undervisning, lektier og eksamensforberedelser! Heldigvis slutter vores undervisning for dette semester i slutningen af ugen, så der bliver ordentlig tid til at koncentrere os om de eksamener, der nærmer sig med hastige skridt 🙂 Haha, er totalt forvirret og distræt, fordi jeg har så meget at se til.. i går tog jeg mig selv i at tænke, at der er hele 3 uger til jul endnu, så jeg har god tid til at nå alt det, jeg skal ;D
    Men jaja, jeg ser mest af alt frem til fredag aften! Heldigvis bliver der også tid til en smule julehygge ind imellem 🙂

    • Mia

      Dejligt at undervisningen snart slutter – det hjælper lidt på overskuddet i eksamensperioden, tænker jeg 🙂 Håber du når det hele inden jul og finder tid til julehygge også <3

      • Julie

        Det gør det helt bestemt! Og det glæder jeg mig til 😄

        Tusind tak og i lige måde <3

        P.s. Dit nye hår er vældig flot til dig 😊 Ens hår betyder overraskende meget for selvfølelsen.

  3. Anna

    Hej Mia. Vil du ikke lave et indlæg om hvordan du lærer at spille klaver? Jeg er nemlig i samme situation, men synes du har lært det vildt hurtigt, så kunne godt bruge nogle tricks 😍
    Knus

    • Mia

      Hej Anna,
      Jeg er slet ikke ekspert og synes ikke rigtig det passer ind herinde, så jeg kommer nok ikke til at skrive et helt indlæg om det. Jeg har vitterligt bare fulgt guides på YouTube til de sange, jeg vil lære 🙂 Det handler mest om at få spillet en masse hver dag og holde det ved lige. Jeg har spillet musik længe (og har lært mig selv at spille på to andre instrumenter også), så for mig er det gået hurtigere end for de fleste med klaveret – kan ikke garantere at andre kan lære det ligeså “hurtigt”. Det kommer meget an på, hvilken slags musik, man gerne vil spille, om man har gehør og om man spillet et andet instrument i forvejen.
      Held og lykke med det. Det er vitterligt det bedste at spille musik 🙂

Leave a Comment