Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

Indtil videre har 2018 budt på masser af tid til kreativ udfoldelse; jeg har især været glad for at tegne stregtegninger, lege med kul og akvarel og ikke mindst at bruge en masse tid ved klaveret. 
Sponsoreret: Sidste uge var jeg en tur forbi Tairo Klinik til min første omgang Rolfing siden midt december. Det var tiltrængt! 
I år vil jeg bage en masse! Jeg har lige startet en surdej og glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå. På billedet her er første forsøg på sundere kanelsnurrer med fuldkorn og uden raffineret sukker – de var lækre, men opskriften er endnu ikke helt i skabet. 
Min uniform har de sidste par uger bestået af blå jeans, en stor strik, en uldjakke og ikke mindst mine støvler fra Stories. De hæver virkelig alle outfits!
Endnu en brødfest derhjemme – denne gang dog med brød fra den franske bager på Åbouvlevarden (købte også ét stk. croissant til senere på dagen 😉 ). I øjeblikket kan I finde mig I intet ringere end to magasiner – ELLE og Alt For Damerne. I ELLE er det blot en lille feature, mens det er en helt side i Alt. Det er altså lidt crazy, synes jeg!
Søndagsstemning på matriklen inklusiv endnu et brød-forsøg – denne gang koldthævede boller med brændenælde. 

Hej allesammen!

Jeg håber, I har det godt? Det har jeg! Jeg føler mig helt genopladet efter weekenden, som blev brugt på to dages alenetid og stilhed herhjemme (tilsæt uanede mængder Sex and The City og køkkeneksperimenter). Hverdagene i sidste uge var rimelig full-on med sociale aftaler og arrangementer, så da jeg nåede lørdag, var jeg helt udkørt (jeg sov til klokken 12.30, hvilket siger en del for et A-menneske som jeg) og klar til et par dage alene. Heldigvis tillod kalenderen det.

Jeg er ked af, at jeg ikke har været bedre til at kigge ind forbi bloggen de sidste to uger. Mit hovede summer stadig med tanker om, hvad fremtiden bringer, og så har jeg været til en jobsamtale. Samtalen gik godt, og jeg blev tilbudt jobbet, men jeg endte med at sige nej tak, da hjertet ikke helt var med i det. Så nu går jagten videre. For ja, jeg søger job – men ikke for enhver pris. Det skal føles rigtigt, og den slags kan jo godt tage lidt tid at finde frem til. Jeg er dog sikker på, at det rigtige for mig er lige på trapperne – send gerne gode vibes min vej 😉

Jeg har glædet mig til denne uge siden nytår – T kommer nemlig hjem til Aarhus, og det bliver dejligt! Ellers står den på at få bikset lidt til bloggen sammen igen, og så skal jeg have indhentet noget skrivearbejde.

Derudover håber jeg, at kunne komme tilbage på yogamåtten hos YO efter en måneds pause. De har jo åbnet nyt studie i Scandinavian, og jeg har endnu ikke været forbi, hvilket næsten er blasfemisk taget min YO-obsession i betragtning. Mon nogen af jer har været forbi? Min skulder driller stadig helt vildt, så det bliver noget med nogle yin-hold og blød vinyasa til en start, og så må vi se, hvordan det går. Vigtigst er det nok, at jeg ikke bliver for ivrig og kaster mig ud i mine fem ugentlige hold, men i stedet hapser to-tre styk om ugen, så jeg kan undgå overbelastning.

Jeg håber, I også er klar på en ny uge. Hvad står den på hos jer? Er de studerende af jer ved at være ovre eksamenerne, eller er der nogen, jeg skal kaste lidt ekstra god eksamens-energi efter? 🙂

Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

12 Comments

  1. Louise

    Det lyder spændende med job jagt og flot at du blev tilbudt et, men også at su lyttede til din mavefornemmelse!
    Det lader til at du er lidt feng shui inspireret. Passer det?
    Jeg skal flytte lige om lidt, så jeg har læst lidt om det og er ret fascineret af det.
    I så fald at du bruger det, ville det være fedt hvis du skrev lidt om det 🙂

    • Mia

      Hvis der er én ting, jeg har lært, så er det, at jeg skal lytte til mavefornemmelsen 🙂
      Jeg har faktisk slet ikke sat mig ind i feng shui principperne, så det er ihvertfald ikke bevidst – er det pga. min indretning at du tænker det, eller hvordan? 🙂

      • Louise

        Jo, mere jeg læser om det des mere går det op for mig at Feng shui i virkeligheden handler om energier og at have det godt. Fx hjælper oprydning i rod bl.a. på at åbne op for nye muligheder i ens liv, da man ikke længere tynges af den negative energi som ens hængepartier (=rod) udsender.
        For mig virker det som om at du er inspireret af Feng shui pga. minimalisme og space clearing med palo santo som også praktiseres i Feng shui for at rense for tidligere negative energier, men det er nok bare rent intuitivt for dig 🙂

  2. Nicoline

    Jeg sender masser af gode vibes mod din jobsøgning (og din skulder i yoga!).
    Min uge står på skole, arbejde og besøg af en kær veninde, som jeg ikke har set i evigheder!
    God uge til dig 😉

  3. Ida

    Dine billeder er så fine og dine brød billeder minder mig op, at jeg skal spise flere ostemadder med marmelade – det gør mig nemlig glad 🙂

  4. Julie

    Hej Mia,
    Dejligt med te indlæg fra dig 🙂 En god ting ved, at der kan gå lidt længere tid imellem dine indlæg er da, at man så har bedre tid til at nyde de indlæg, der allerede er 😉 Ved ikke, om det bare er mig, men nogle bloggere kan næsten være for produktive, og så mister indlæggene på en måde hurtigere sin værdi, hvis det giver mening 🙂

    Det lyder virkelig som om, du har haft en rigtig skøn weekend! Og lækkert med alenetid og køkkenhygge 🙂

    Jeg har været forbi det nye yostudie nede i scan, og det er blevet virkelig godt! Lyst og lækkert med mere plads og flere hold 😀

    Ønsker dig en rigtig dejlig uge!

    • Mia

      Hej Julie!
      Sikke en dejlig positiv måde at se på det på 😀
      fedt at YO er blevet lækkert! må få hivet mig selv derned. Missede min time i går – synes det er sååå svært at komme afsted i øjeblikket. Det må være mørket og kulden.
      Dejlig uge til dig også <3

      • Julie

        Tak!

        Det kender jeg godt. Kulden inviterer ligesom mere til indehygge på sofaen med tæppe og the 😉 Men synes aldrig, jeg fortryder at være taget afsted, når først jeg er kommet ud af vagten, og min krop elsker mig for det 😊

        Mange tak ❤

  5. Charlotte

    Kære Mia – skønt at du er tilbage på bloggen igen.
    Bare en forespørgelse – Det kunne være fedt, hvis du havde lyst til at lave et indlæg, som handler lidt mere om din jobsøgning og det at følge din mavefornemmelse i det?
    Jeg er selv jobsøgende efter at være blevet færdig med min kandidat – og nogle gange synes jeg virkelig, det er svært at finde motivationen og mærke efter, hvilken retning man skal gå. Jeg har fulgt dig det sidste års tid og synes din blog er virkelig inspirerende – så det kunne være rart at høre, om du har nogle gode redskaber til hele job-søgningsprocessen og det at have sig selv med i den.

    • Mia

      Hej Charlotte,
      Tak for rosen <3 Lige nu har jeg ikke så meget at dele ud af - nok mest fordi jeg ikke aktivt søger job (som man nok mere gør som arbejdsløs/på dagpenge), men nærmere holder lidt øje fra sidelinjen. Men når jeg er på den anden side af processen, kan det godt være, at jeg har fået lidt erfaringer, som jeg har lyst til at dele ud.
      God weekend til dig 🙂

Leave a Comment