Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

Sidste uge anskaffede jeg mig den fineste ternede blazer – men mere om den i et andet indlæg.
Jeg “meal-preppede” en masse bagte grøntsager, kogt quinoa, hummus og krydrede kødboller og fik denne marrokansk-inspirerede salat til frokost og aften et par dage. Ikke værst! 
Et lille deltajeskud fra tirsdag. Jeg har været vild med at style mine skjorter åbne, med stadig med fronten stoppet ned i mine jeans – og så med en turtleneck under. Det er sjovt, hvordan ny styling af ting, man allerede ejer, kan give følelsen af en ny garderobe!

Min mor var forbi til formiddagskaffe og havde fine, hvide roser med. Det er sjældent, jeg har afskårne blomster herhjemme, så det føles helt luksusagtigt at have dem til at pryde spisebordet!

Der var også tid til at få set skønne Nana og hendes hurtigt voksende mave hele to gange. Ihhh, jeg glæder mig sådan til at møde bæbsen til marts!
Til VIAs afgangsshow på Rådhuset. Altid sjovt at se, hvad de nyudklækkede designere har arbejdet på!
Torsdag aften havde jeg inviteret T på date – den stod på live jazz og vino hos Pica Pica, og det var så hyggeligt!
I weekenden bagte jeg mine første surdejsboller! Det var generelt en succes, men der er stadig ting at lære og forbedre. Det er altså et hyggeligt projekt at eksperimentere med sådan en surdej! 
Lørdag var jeg på Moesgaard Museum med min mor. Det var mit første besøg (jeg er en dårlig Aarhusianer, I know!), og jeg var helt blæst bagover. Hvor er der fint derude!

Søndag bød på gåtur med først T og så en veninde. Jeg elsker at gå ture i Latinerkvarteret, når der er helt mennesketomt!

Et afslappet søndags-outfit. 

Halli halløj venner! Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og er klar til en ny uge? Hele sidste uge var for mit vedkommende ekstra hyggelig med masser af dejlig samvær, så jeg kan ikke klage.

I dag vågnede vi dog begge og var ramt af noget mave-inflektionsværk. Ikke sjovt. Så i dag går mest af alt med at få drukket nok vand og forhåbentlig finde energien til at få bikset en omgang grøntsagssuppe sammen senere. Og så skulle der gerne være plads til et lille telefonmøde, men den slags kan jo heldigvis godt ordnes fra sengen.

Denne uge byder på en masse computer- og skrivetid, inden jeg torsdag får besøg af en veninde, som jeg hapser med til event på en af byens tapassteder. Altid rart at have noget sidst på ugen at se frem til, når man sidder og taster løs ved computeren og nogle dage slet ikke får set andre mennesker 😉

Vi blogges ved i morgen!
Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

8 Comments

  1. Ida

    Hvor er det fint og smart med en turtleneck under en skjorte. 🙂 Har selv en tendens til at pakke mig ind i tykke trøjer, og ikke få brugt skjorter mm. over vinteren, men det skal der da laves om på nu! 🙂

  2. Ida

    Ej vil du ikke overvejer at skrive et indlæg om hvad/hvordan du meal prepper? Jeg er kørt lidt død i det, inspiration kunne være så dejligt!

    • Mia

      det kan jeg godt – men der er ikke så meget at vise 😛 Koger bare enten linser eller quinoa og bager en masse grøntsager. Et par gange om måneden laver jeg lidt fisk eller kød også. så kan det bruges på kryds og tværs i alt muligt. Meal prepper aldrig deciderede retter men kun ingredienser – det gør, at det ikke bliver kedeligt, fordi ingredienserne kan bruges i så mange forskellige ting 🙂

  3. Sidsel

    Det lyder som en dejlig uge 🙂
    Den brune jakke, på billedet med skjorten og rullekraven – hvor er den fra? Jeg troede længe at jeg gerne ville have en camel-frakke, men har indset at den i stedet skal være lige præcis dén brune farve hehe

  4. Er vild med din frakke fra nederste billede 🙂 Hvor er den fra? <3

Leave a Comment