Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

Der er intet som en matcha-latte med ekstra kanel på kolde dage. 
Fuldmåne-gåtur.
Surdejs-eksperimenterne forsætter. Her med lidt grovere ølandshvede/spelt-boller med valnødder. Thomas var svært begejstret, men jeg synes stadig, der er plads til forbedring (og større lufthuller, haha!). 
Lidt fritegning for at slå hjernen fra for en stund. 
Jeg forsøger at gøre lange dage foran computeren ekstra hyggelige med stearinlys og blomster. 

Et lidt sent check-in i dag. Jeg forlængede nemlig weekenden et par timer i formiddags med først en løbetur i kulden (jeg løb min kilometer 30 sekunder hurtigere end normalt, så kulden må have gjort et eller andet godt) og så en tur forbi Tairo Klinik til min månedlige rolfingsession. Rimelig luksus måde at starte ugen på, ja!

Og så har dagen ellers bare stået på computertid. Mit hovede er ved at blive fuldstændig bims af at kigge i en skærm, men desværre ser det ud til, at resten af februar kommer til at se sådan ud. Hovedet begravet i computeren og Word. Men det er min egen skyld, at jeg sidder med så meget lige nu, og så må man jo tage konsekvenserne ikke. Fortids-Mia havde det rart med overspringshandlinger, og nu må nutids-Mia bøde, men sådan er det jo engang i mellem. Forhåbentlig lærer jeg snart at tage tingene i opløbet.

Med en februar som mest kommer til at blive tilbragt hjemme foran computeren, er det med at få pakket lidt ekstra hverdagsglæde ind i mine dage. Lige nu bringer mine løbeture mig virkelig meget glæde – faktisk så meget, at jeg allerede glæder mig til at skulle afsted igen, når min tur er ovre – og så forsøger jeg også at finde et par dage om ugen, hvor jeg kan komme afsted til lidt blød yoga hos YO. Samtidig har jeg denne uge formået at få smækket (lidt for) mange sociale aftaler i kalenderen, men jeg håber at kunne se dem som rare afbræk fra arbejdet i stedet for stressfaktorer. Måske de endda kan gøre, at jeg er ekstra effektiv, når så det gælder.

Jeg vil forsøge at få lavet så meget indhold som muligt herinde til jer her igennem februar, men hvis det kun bliver til et par indlæg om ugen, håber jeg, at I kan bære over med mig. Fra marts skulle jeg nemlig være 100 % på igen, og heldigvis er februar jo ikke så lang en måned. Indtil da må I endelig huske at følge med ovre på Instagram @miagardum – der forsøger jeg nemlig at opdatere dagligt med både billeder og stories.

Jeg håber, at I får en god uge – vi blogges!

Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

8 Comments

  1. Nicoline

    Dine matchalattes ser simpelthen så lækre ud! Sådan en kunne jeg godt snuppe 😉
    Og hvor er det skønt, at løbeglæden også har ramt dig! Der er ikke noget bedre end følelsen på en løbetur, man har glædet sig til.
    Jeg kender også godt det med at være begravet i computeren… Er det spændende ting, du har gang i, eller mest rugbrødsarbejde?
    God uge til dig <3

    • Mia

      De er også ægte lyspunkter på mine dage i øjeblikket 😀 Og ja, det er så skønt at løbet går så godt indtil videre 🙂
      Rugbrødsarbejde er lige præcist hvad det er 😛 Så 0 % spændende men 100 % vigtigt at komme igennem.
      God uge til dig også <3

  2. Lisa H

    Jeg har selv nørdet surdejsbrød de sidste par år og den bedste bog jeg har læst om det er “Det gode brød”af Chad Robertson (de har den på biblioteket). Den er fantastisk! Den har taget min bagning op på et helt nyt niveau. Selvom der stadig er meget for mig at lære 🙂 Og så ser jeg frem til at komme på et surdejskursus med Birks Køkken, så jeg kan nørde det endnu mere!

    • Mia

      uhh, den må jeg reservere! Har læst to bøger om surdej fra biblo, men synes ikke de gik så meget i dybden, som jeg ville ønske. Og hvor lækkert med bagekursus!

  3. Cecilie H.

    Jeg er nysgerrig på din løbestart – er også selv begyndt igen! Løber du en kilometer og måler din tid, eller hvor langt? og hvor ofte? Og hvad løber du i tøjmæssigt, for det jeg løb i for bare et par uger siden, er jo slet ikke varmt nok nu i -8 grader, og jeg aner ikke, hvad jeg mere kan tage på 🙂

  4. Sara

    Bare lige lidt nørdet løbe-lingo: Din kilometertid er din ‘pace’, og det er nærmest alfa omega i løbeverdenen 😉 Men super godt gået!

    • Mia

      vidste ikke om det også hed det på dansk 😀 godt med lidt viden fra en, der ved noget om sagerne 😛

Leave a Comment