Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

Jeg har fået nyt køleskab med frys, så jeg lever pt. af smoothies (ihvertfald til morgenmad). Åh, hvor er det bare lækkert altså!
Jeg tror dette er et syn, som glæder enhver Aarhusianer: Graven i forårssol! Solen blev nydt i selskab med Anna og en americano fra La Cabra. Så bliver det næsten ikke bedre!
Kreatid derhjemme.Er langsomt ved at finde tilbage til rytmen på yogamåtten. Også selvom det bare er for et lille kvarter med hofteåbnere. Lidt nyt til forårsgarderoben i form af en stribet himmelblå skjorte fra Weekday.Har opgraderet bodybaren til en vægtstang med skiver og er svært begejstret.Lørdag aften smækkede jeg en bolledej sammen, inden jeg tog ud for at få en enkelt drink med min veninde. Jeg endte med først at være hjemme lidt i syv om morgenen søndag (med ømme fødder efter en masse dans!), og der elskede jeg altså mig selv lidt ekstra for at have tænk fremad aftenen forinden. Friskbagte boller med ravost er hermed godkendt som tømmermændskur!

Hej venner! Hvordan står det til hos jer? Har I haft en god uge og weekend?

Det har jeg. Masser af gode aftaler, et par dage med sol over Aarhus og den dejligste nyhed om, at min bror og svigerinde skal have en lille pige. Så bliver det altså næsten ikke bedre!

Jeg startede min dag med en tur i fitness, og så har jeg ellers været tilbage på pinden herhjemme. Jeg planlægger at få lavet et godt indhak i kogebogsskrivningen denne uge, så mine dage kommer til at bestå af en del computertid – men det er også helt i orden. Mon nogen af jer kender gode steder at arbejde i Aarhus, som ikke er LYN og Dokk1? Kan mærke, at jeg trænger til nye omgivelser. Måske Kunsthallen? Har hørt, at de laver god kaffe.

Ellers står ugen ikke på det store, udover lidt familietid i weekenden til vores årlige påskefrokost i mine forældres sommerhus. Og det passer mig virkelig godt. Min kalender har været en smule overfyldt de sidste par uger, så jeg ser frem til en uge med ro på.

Jeg håber, I får en dejlig uge, om så den står på påskeferie eller arbejde. Vi blogges ved i morgen!

Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

8 Comments

  1. Celine

    Hvad er der i smoothien? 🙂

    • Mia

      Uha, kan ikke huske det helt præcist for denne. Gætter på banan, appelsin, frossen broccoli, avokado, hørfrø (blendet til mel), ingefær og citron 🙂

  2. Sara E

    ❤️

  3. Victoria

    Det skulle være muligt at sidde og arbejde i caféen på Cowell! Har hørt det skulle være lækkert 😀

  4. Mutti

    Man kan arbejde på Comwell i Værkmestergade…der er gratis kaffe 😊

Leave a Comment