Hverdagsmomenter - GARDUM

Hverdagsmomenter

Jeg lever i mine nye sneaks i øjeblikket. Perfekte til mine lange gåture.Smuk forårssol i lejligheden.Reklame: i onsdags var jeg forbi Kasper hos Tairo Klinik og få cuppet ryggen. Cupping er blevet en af mine favoritter, når det gælder self care. De første par gange, jeg prøvede det, var mine mærker helt mørkeblå (og tog flere uger om at gå væk) grundet mine mange spændinger i nakke og ryg, men de bliver langsomt lysere. Fedt sådan helt fysisk at kunne se, at min ryg får det bedre og bedre.Kunsthallen har en virkelig finurlig udstilling lige nu. Bestemt et kig værd, hvis man er i Aarhus! Entreen er som altid gratis.Jeg har fundet mine Piet Hein gruksamlinger frem og hygger mig med lidt gruk til morgenmaden de fleste dage i øjeblikket. Det er hyggeligt!Og så har jeg brugt masser af tid på kreativ udfoldelse. Især guitaren og tegning har været favoritter. Byens pæneste gulv. Mon Aarhusianerne ved, hvor det er? 😉 
Farverig aftensmad med masser af smag. 

Jeg tænkte, at det var i orden at udskyde ugens hverdagsmomenter til sådan en mandags-tirsdag som i dag – for i går føltes ærlig talt mere som en søndag end mandag, synes I ikke?

Har I haft en dejlig påske? Det har jeg! Den har stået på lavt gear, venindetid, en tur i sommerhus til påskefrokost med familien og lidt sol på næsen og masser af kilometer i benene i går. Så kan man vidst ikke klage, vel?

I dag startede med en tur forbi YO til en blid yogaklasse (var helt stolt over at komme afsted trods regn/slud/vind!), og så har jeg ellers været parkeret ved spisebordet med computeren siden. Jeg arbejder nemlig igen i denne uge på næste kogebog (jeg glæder mig sååå meget til at kunne dele alle de lækre opskrifter med jer!), og processen byder lige nu på masser af renskrivning af opskrifter og en smule research. Så jeg forsøger at hygge lidt ekstra med en god matchalatte, uldtæppe om benene og en god playliste, imens jeg taster løs.

Nu jeg har jer, vil jeg i øvrigt også lige adressere noget, som jeg har fået lidt spørgsmål på den seneste tid: Thomas og jeg er gået hvert til sit – det er faktisk ved at være et stykke tid siden nu. Jeg har ikke noget imod at være personlig herinde, men private ting foretrækker jeg at holde for mig selv (især når der er andre personer indblandet), så derfor har jeg ikke nævnt det før. Det hele har været helt ekstremt voksent og fornuftigt, og der har hverken været drama eller konflikt. Men alligevel ville jeg lige holde det for mig selv i et stykke tid. Jeg sætter pris på jeres forståelse. Tak for jer og for evig opbakning <3

Nu vil jeg vende tilbage til bogskriveriet. Kan I have en rigtig dejlig tirsdag – vi tales ved senere på ugen. Husk I øvrigt at følge med ovre på Instagram, hvor jeg forsøger at være god til at få opdateret min story, når nu der ikke er så meget tid til bloggen. Det er på @miagardum, det foregår!

Klem, M

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

5 Comments

  1. Pernille Frederiksen

    Hej Mia,

    Hvor er jeg ked af at høre, du og Thomas er gået fra hinanden. Det er altid hårdt, når man mister en, man har kær.
    Men virkelig dejligt at se, hvordan du bruger tiden på egne kreative og musikalske udfoldelser! Vil du dele dine tegneredskaber i et indlæg?

    • Mia

      Hej du,
      Tak <3
      Uh, det ville være et sjovt indlæg! pt. er mit udstyr meget begrænset og ikke særlig godt, men skal forbi en butik med tegneredskaber en af de kommende uger for at få hjælp til, hvad jeg skal bruge, og derefter vil jeg rigtig gerne dele, hvad jeg er endt med!
      Kram

      • Pernille Frederiksen

        Det glæder jeg mig til at høre mere om. Du er virkelig sej til det! 🙂

  2. Varme tanker og knus til dig. Selvom et brud er uden drama, kan det stadig være hårdt.

Leave a Comment