I tankerne #1 - GARDUM

I tankerne #1

I øjeblikket har jeg tænkt på …

… “Less fear, more joy” – dette mantra dukkede op flere gange under mine meditationer, da jeg var i Spanien. Det virker egentlig meget banalt, men ikke detso mindre har det faktisk ændret på en del af mine tanker (og handlinger!). Vi gør så sindssygt meget pga. frygt (det kan være mht. uddannelse, karriere, job, parforhold, andre relationer, træning, sociale vaner, kost osv.) og ikke nok pga. glæde og nydelse. Selvom det nok ikke er muligt at leve et liv med 100 % glæde og 0 % frygt (for frygt er nok meget sundt i nogle situationer), synes jeg, det er vigtigt at forsøge at leve et liv med mere glæde end frygt. Det lyder nok ret fluffy, men f.eks. har det ændret min måde at træne og spise på ret meget. Simpelthen at gøre ting, fordi de bringer glæde og føles godt og ikke af frygt for et eventuelt outcome. Hvis det giver mening? Det er ihvertfald noget, jeg har tænkt virkelig meget over, og en af de største indsigter fra mig rejse, som jeg vil tage med mig fremover.

… Min karriere – jeg har nemlig været rigtig meget i tvivl om, hvad mit næste skridt skal være, og hvad jeg ser mig selv lave om fem eller ti år. Det er jo et sindssygt privilegium at kunne leve af at blogge, men det er bestemt ikke min ambition, at det skal blive ved med at være dér, jeg tjener mine penge. Temaerne for det, jeg gerne vil leve af i fremtiden, minder nok en smule om dét, jeg skriver om herinde – altså noget med holistisk sundhed, god mad, naturlig bevægelse og at mærke efter indeni – men jeg kan også mærke, at det skal foregå mere analogt end digitalt. Jeg har rigtig mange drømme og jeg ved heldigvis også, at de alle kan blive til virkelighed – så lige nu bruger jeg meget tid, på at finde ud af, hvilke af dem, jeg allerhelst vil. Man kan jo ikke lave det hele på én gang 😉

… Intuitiv spisning – hvilket nok egentlig hænger meget sammen med det første punkt. Jeg er virkelig begyndt at tune ind i mig selv og få en ret klar forbindelse til min intuition. I den forbindelse har jeg mærket, at jeg har skulle give lidt slip med min mad og spise, hvad der føles godt den pågældende dag og ikke spise, hvad min frygt fortæller mig, at jeg skal spise. I virkeligheden spiser jeg stadig stort set på samme måde, som jeg har gjort de sidste to et halvt år (dvs. mest af alt grøntsager, linser, bønner, frø og kerner), men jeg har givet mig selv en meget større frihed, som har ført til virkelig meget køkken- og madglæde, som jeg følte, var gået en smule tabt i slutningen af sidste år. F.eks. har jeg for første gang nogensinde købt en hel økokylling og har formået at bruge alt fra kød til skrog (til bone broth) til mad til mange dage. Det var et ret interessant forsøg, og det var rart at give mig selv lov til at lave det, simpelthen blot fordi jeg havde lyst… Selvom jeg nu stadig er mest glad for min vegetariske og plantebaserede mad (holy shit, min fordøjelse var vendt på hovedet pga. den animalske protein!) 🙂

… Bagsiden af at logge afsom jeg skrev i dette indlæg har jeg haft stor fokus på at få fjernet en masse digitale distraktioner. Og det har været ret øjenåbnende og mega fedt! Samtidig har jeg oplevet lidt af et tomrum i min hverdag, fordi der er blevet frigivet så meget tid. Heldigvis er der jo nok at lave (jeg er virkelig blevet glad for at tegne og male, og jeg er også et rigtig godt sted med min yogapraksis), men der er lidt vaner, der skal laves om, og det kan godt føre til en del rastløshed og følelse af at “kede sig” fordi man ikke lige kan underholde sig selv med sociale medier og anden scrolling. Sådan oplever jeg det ihvertfald engang imellem lige nu. Men jeg er sikker på, at det bare lige er en (meget sund) tilvænningsperiode 🙂 Mon nogle af jer har oplevet det samme?


Hvad har I gået og tænkt på på det seneste?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

11 Comments

  1. Katrine

    Hej Mia, er din fine jakke fra selected? Hvis ja, hvordan er den i materialet og farven og hvilken størrelse bruger du?

    Mvh Katrine

    • Mia

      Ja, den er fra Selected 🙂 materialet er vildt skønt – det falder tungt og virker rigtig eksklusivt 🙂 farven er som på billederne. Jeg har den i 38, meeeen den havde nok faktisk været bedst i en 34 eller 36, hvis jeg skal være helt ærlig. Den er ret oversized i fittet.

  2. M

    Jeg prøver selv at vænne mig af med at være så meget online hele tiden, især på mobilen. Men som du siger fører det virkelig til meget rastløshed, selvom jeg har masser af hobbyer og gode venner at beskæftige mig med. Det værste er dog nok, at jeg lider af ret svær angst, og der plejer sociale medier at være en hurtig måde at dulme det på. Men det gør så til gengæld, at jeg bruger usundt meget tid på det, og nærmest kan blive svimmel og helt forstyrret i hovedet af at sidde og scrolle sociale medier igennem time efter time, i et forsøg på at holde angsten for døren. Jeg ved godt det nok ikke er lige præcis den problematik du sidder med, men hvad gør du, når du føler den rastløshed? Jeg har virkelig brug for noget andet til at distrahere mig. 🙂

    • Mia

      Hvis jeg bliver ultra rastløs går jeg en tur og lader telefonen blive hjemme. Ellers mediterer jeg, børster tænder (det er sygt random, men det er faktisk en ret god måde at hive sig selv ud af dårlige mindspaces på – jeg bruger det også, hvis jeg bliver stresset), læser en bog, spiller et instrument, tegner, ringer til en veninde, går på biblioteket.. Nu jeg tænker over det har jeg faktisk skrevet et indlæg omkring ting, man kan lave, finder lige linket! http://www.gardum.com/27-aktiviteter-uden-brug-elektronik/

  3. Ida

    Det med “Less fear, more joy” giver rigtig god mening og er helt klart også noget jeg vil prøve at praktisere mere 🙂

    • Mia

      Godt at det gav mening! det kan være lidt svært at oversætte fornemmelser og følelser til ord 😛

  4. Ida

    Jeg er så game på især den første! Det er virkelig et tema for mig lige nu – og jeg øver mig hver dag og er også startet i kropsterapi. Det er SÅ godt, og det hjælper mig virkelig til at stole på mit hjerte og handle ud fra kærlighed i stedet for frygt 🙂

  5. Celine

    Jeg sidder i præcis samme sted ift. dit sidste punkt omkring at logge af. Jeg har lige fået sommerferie efter første år på universitet, og jeg keder mig helt vildt, hvis jeg ikke kan underholdes af en form for scrolling eller en anden slags digital underholdning. Jeg er også begyndt at male lidt samt læse, og det er vidunderligt dejligt at koble af fra alle de sociale medier. Har du et godt tip til, hvad man ellers kunne lave udover at male/tegne/læse?
    Btw, det er en rigtig fin jakke 🙂 Og en god blog, haha

Leave a Comment