Intentioner for December - GARDUM

Intentioner for December

tips til bedre søvn
I december vil jeg …
  • Nyde kvalitetstid med min familie. Jeg er allerede startet ud med at tage en weekend i sommerhus med mine forældre, og så er kalenderen ellers godt fyldt op med hygge måneden ud.
  • Fejre min 25 års fødselsdag uden at have krise over min “fremskredne” alder. Jeg har altid elsket at blive et år ældre, da jeg de sidste rigtig mange år altid har fået kommentarer om, at jeg virker ældre, end jeg er – men i år har jeg faktisk haft det meget mærkeligt over at fylde 25. Det er i virkeligheden super fjollet, det ved jeg, så derfor vil jeg også forsøge at parkere tanken og bare have det skønt med at blive fejret af familie og venner på dagen.
  • Bage! Jeg er ikke den store kagespiser, men det er som om, det er ved at ændre sig (om det er en god eller dårlig ting, har jeg endnu ikke helt besluttet). Jeg craver ihvertfald kanelsnurrer i øjeblikket, så det må jeg få fremtryllet i december.
  • En tur til København for at besøge Thomas i hans nye lejlighed på Østerbro. Glæder mig til at kunne besøge ham en masse i det nye år og lære Østerbro at kende. Da vi boede sammen derovre, var det på Vesterbro, og derudover er jeg mest kommet på Nørrebro og i Indre By, så jeg glæder mig til at lære en roligere del af København at kende. Turen kommer også til at byde på lidt møder, og så skal jeg besøge Adaxhovedkontoret i Trekroner – jeg glæder mig allerede.
  • En tur i Grossererbadet igen. Dampbad og sauna (både infrarød og den normale slags) er mine nye yndlingsformer for selfcare.
  • Jule ekstra meget. Generelt er jeg juleglad, men sidste år blev det ikke til så meget, da jeg lige var flyttet til København og ikke havde familie og (de fleste) venner derovre. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til en jul i Aarhus i år!
  • Blive bedre til at gå ture midt på dagen. Jeg har det med først at komme ud, når det allerede er blevet mørkt udenfor – og det er lidt dumt, når jeg jo egentlig har friheden til at udnytte dagens lyse timer til gåture.
  • Forberede mig på at runde 2017 af på bedst mulige måde ved at se tilbage, reflektere og sætte mål for 2018. Jeg glæder mig allerede! (og der skal nok komme et indlæg ud af det)

Hvad er jeres intentioner for december?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

14 Comments

  1. Beina

    Kære Mia,
    Hvor lyder det som en skøn december du har taget hul på. Herlige intentioner. Og tak for en altid dejlig blog.
    Nyd weekenden i sommerhus.

    Mine intentioner for december er, at julehygge trods eksamensskrivning, nyde acro yoga timer fuldt ud, blive ved med at vælge ud hvad jeg virkeligt har lyst at lave og ikke blot fyldte kalenderen uden omtanke og nyde den ekstra tid med dem, jeg holder af.

  2. Trine

    Hvor er din sovemaske fra (på billedet)?
    Jeg overvejer at ønske en ny til jul, af lidt bedre kvalitet end dem jeg hurtigt har købt i Tiger eller Søstrene Grene.

  3. Stine cecilie

    Mine intentioner er også at være i julehyggen og så kan jeg mærke at jeg allerede er i gang med at lade op og reflektere over 2018 ønsker og mål. Jeg kan næsten ikke vente da jeg mangler “mig-tid”, at være lidt mere egoistisk og ikke altid tænke på andre først. Jeg har dermed købt Emma Martinys kalender (så smuk og så går den i spænd med mit mål om at være mindre digital fremover), og har allerede set på en masse teaterstykker, operaer, koncerter og musserer som skal opleves med veninder og plottes ind i min kalender. Før i tiden tog jeg meget ud til ovenstående arrangementer, men er faldet af på den, så nu er jeg i gang med at forberede et dejlig kulturelt 2018:) derudover har jeg lige lånt stakke af plantebaserede kogebøger (også din- for 4 gang, jeg må ud og købe den snart!) yogabøger og downloadet mindfullness lyttebøger, så jeg kan være lidt opdateret og klar på nye tankemønstre i ‘18. Meget af inspirationen kommer fra dig og nu kan jeg mærke at jeg er klar, plantebaseret har jeg spist længe, men nu skal sindet også lige have sig en tur:) så tak for dig og blive ved med det fatastisk store arbejde du gør her på bloggen:)

    • Mia

      Årh en dejlig kommenta, Stine Cecilie! Hvor er det fedt, at du tager action for at gøre mere af det, der gør dig glad, i 2018! Du må endelig give updates herinde, bliver helt inspireret! Og selv tak for søren <3 Det er kommentarer som din, der gør det det hele værd!

  4. Stine cecilie

    Hvor er du sød, jeg skal nok give Update:) jeg har allerede lånt et keyboard af min svigerfar så jeg kan lære noder (tak til youtube) og spille på klaver, det er en gammel drøm og jeg er netop gået fra 70-60 kg på nogle måneder for nu skulle de kilo væk som jeg så længe har ville af med og åh hvor har jeg det godt med mig selv og det er så dejligt at mærke den positive forandringer hos en selv fordi jeg selv har taget action:) så jeg er i fuld gang, nu skal det bare bygges mere på:) jeg glæder mig til at høre om dine ønsker og mål for 2018, du giver så meget inspiration:)

    • Mia

      Hvor er det sejt med vægttabet – tillykke!
      Ej hvor sjovt – jeg har sat mig for at lære mig selv at spille klaver i 2018! Jeg havde musik i gymnasiet, så håber, at jeg kan huske lidt noder. Men ellers er YouTube nemlig en god ressource, jeg lærte mig selv at spille guitar via videoer 🙂

    • Signe

      Hej Stine Cecilie 🙂
      Først tillykke med vægttabet – hvor er det flot! Og så ville jeg bare lige sige, at jeg også bliver helt inspireret af din kommentar til at gøre noget ekstra godt for mig selv det kommende år, så TAK for det 🙂

      • Mia

        Årh, hvor er det bare skønt, at vi alle kan inspirere hinanden! Bliver helt varm indeni <3

        • Stine cecilie

          Hvor er I alt for søde altså- inspirationen spreder sig jo som ringe i vandet:)

  5. Mette

    Hvis du er på Østerbro og har en aspirerende bager i maven, må du helt sikker forbi bageriet Juno på Aarhusgade, som er åbnet for ca. en måned siden. De har de mest fantastiske croissanter og kardemommesnurrer. Jeg er long-time østerbroer og kan garantere, at du finder hverken bedre bagværk eller kaffe i nabolaget!

    • Mia

      Min kæreste er lige flyttet til østerbro, så skal klart hive ham med derhen 😀 Tak for tip!

Leave a Comment