Jeg fandt mig selv på et bjerg i Andalusien - GARDUM

Jeg fandt mig selv på et bjerg i Andalusien

Hej alle sammen!

Så er jeg hjemme igen fra en helt suveræn ferie. Dem af jer, som følger med ovre på Instagram har allerede fået et lille indblik i turen, men jeg ville også lige dele lidt herinde.

Jeg har fået virkelig mange kommentarer, DMs og mails omkring huset, jeg boede i. Imens jeg var afsted ville jeg gerne have oplevelsen for mig selv (det er så sjældent, at man har dét som blogger), så jeg valgte helt bevidst ikke at svare, før jeg var hjemme igen.

Det var en meget personlig tur for mig med store overvejelser, og selvom det måske virker fjollet for andre, var det derfor vigtigt at holde turen “personlig” imens jeg var afsted, og så dele location osv., når jeg var hjemme. Det føltes mest rigtigt. Jeg kan godt forstå, at I blev nysgerrige, utålmodige og måske lidt irriterede over manglende svar – for ja, det var et smukt sted, og jeg kan godt forstå, hvis I gerne vil have samme oplevelse – men jeg blev nødt til at følge min mavefornemmelse for at få mest ud af turen alene, uden at skulle servicere med links og info til over 40 forskellige personer 🙂

Men nu er jeg hjemme og klar til at dele! Jeg boede i denne AirBnB i en lillebitte by, der hedder Cútar (I kan få 250 kr. i rabat, hvis I ikke har brugt AirBnb før, via dette link – det gælder til alle lejligheder/huse derinde, og ikke kun det jeg besøgte!) ca. 50 minutters kørsel øst for Malaga oppe i bjergene. Huset er ejet af et svensk/amerikansk par, som lejer værelser ud, mens de selv bor i den anden halvdel af huset.

Jeg var så heldig at være den eneste, der havde lejet et værelse i den periode, jeg var der. Jeg havde derfor have, pool, køkken, bad/toilet og opholdsrum helt for mig selv – meget priviligeret for den lave pris, som værelset kostede pr. nat. Værterne er de skønneste, åbne mennesker, og jeg fik den perfekte balance af hjælp (f.eks. til at finde rundt, ideer til hikes og tips til offentlig transport) og ro til at være alene. De var tilgængelige, når jeg havde brug for det, og ellers fik jeg lov til at være mig selv. Det var rart at bo på denne måde på min første rejse alene, synes jeg, og jeg kunne virkelig godt finde på at vende tilbage – måske når der en dag skal skrives endnu en bog.

Turen var fantastisk på alle planer, og jeg går allerede og tænker over, hvordan min næste solorejse skal se ud. Jeg var mest af alt i haven og brugte tiden på at meditere, kigge ud i luften, læse (jeg løb tør for bøger halvvejs, og jeg havde altså tre krabater med!), se dokumentarer og lytte til podcasts og ikke mindst at skrive dagbog. Min dagbog er blevet over halvvejs fyldt op i løbet af de ni dage, og jeg havde nogle vilde aha-momenter dernede – især under et par ret intense (på den gode måde!) meditationer.

Jeg var især taget afsted for at meditere over et par ting, som jeg skal tage stilling til – og for at kigge lidt indad og lære mig selv bedre at kende. Det var ikke for at opleve store ting omkring mig, men derimod at opleve store ting indeni mig. Og jeg oplevede meget og fik en del nyt med hjem – både omhandlende hvad jeg skal bruge det næste år på, hvad næste skridt er i min karriere, men også omhandlende mit indre liv og tankemønster. Alt i alt meget en øjenåbnende og mest af alt en ekstrem positiv oplevelse, som jeg håber at kunne beholde følelsen af i lang tid fremover. Ellers må jeg jo afsted igen 😉

Hvis nogen af jer overvejer en solorejse, kan jeg kun sige go for it. Det er fantastisk berigende at tage sig tid til at være alene og se indad, og jeg mener virkelig, at vi alle kan have gavn af tid alene i omgivelser, vi ikke normalt er i. Også selvom man normalt er et ekstrovert og socialt menneske. Alenetid er et privilegium i en verden, hvor alt er gogogo og præstation, og det kan kun være sundt at tage et break helt alene – tror I ikke?

Og det må være det – rejsen var som sagt meget personlig, og derfor kommer der nok ikke så meget mere om den herinde. Det er rart at have lidt for sig selv også 🙂

I dag bruger jeg på at “komme helt hjem” – min lejlighed virkede nemlig mærkelig anderledes og fremmed, da jeg kom hjem, så jeg skal lige vende mig til at være tilbage. Og så bliver det nok en rolig yoga-time i aften. Forleden fik jeg en ret stor åbenbaring ift. yoga/træning, og jeg glæder mig vildt meget til at bruge en masse tid på måtten fremover. Men det må I høre mere om på et andet tidspunkt!

Jeg håber, I har haft nogle dejlige dage, og tak fordi I stadig har kigget forbi og lagt skønne kommentarer, imens jeg har været væk. Det var dejligt at komme hjem til!

Vi blogges.

Klem, M.

PS. jeg har offentliggjort den playliste, jeg miksede til turen, på Spotify. Det er virkelig en fed lowkey og sommerlig playliste (hvis jeg selv skal sige det, haha!), så hvis I mangler noget nyt at lytte til, kan I tage et lyt lige her:

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

19 Comments

  1. Ida

    Jeg vil afsted. Nu.
    Wow, hvor lyder det altså bare fedt. Du fik i hvert fald mig til stærkt at overveje en solo-rejse i løbet af det næste år 🙌🏼☀️❤️

    • Mia

      Do it! 😀 Alle burde gøre det ihvertfald et par gange i løbet af livet, synes jeg. Jeg er allerede igang med at drømme om næste tur. Det skal mindst være en årlig ting for mig fremover!

  2. Det lyder simpelthen som om, at du har haft en vidunderlig rejse. Hvor er det bare skønt! Det smitter, for nu har jeg også en helt ustyrlig lyst til at gribe ud efter rygsækken og bevæge mig ud på eventyr, hvis jeg altså kan finde modet til at rejse solo 🙂 <3

    • Mia

      You can do it! Kan virkelig anbefale Spanien som destination for solorejse – der er så trygt og sikkert, også alene som kvinde (og så er det spanske køkken bare lækkert!). Og i de større byer som Malaga taler alle godt engelsk! så det kunne jo evt. være en forlænget weekend i Malaga, Barcelona eller den slags by til en start! 🙂

  3. Katrine

    Det har været så hyggeligt at følge en lillesmule med i din solotur! Har virkelig fået en fornemmelse af, at du har nydt det helt vildt.
    Jeg har længe gået med samme tanker, og ved egentlig ikke helt, hvad der holder mig tilbage (måske lige bortset fra at jeg har utroligt svært ved at finde ud af, hvad destinationen skal være), så jeg burde nok bare se at få gjort noget ved det snart 🙂

    • Mia

      Jeg har VIRKELIG nydt det ja! 🙂 og det er bare med at komme afsted – tror ikke destinationen er så vigtig, bare det at være selv, er det vigtigste! 😀

  4. Det lyder helt vidunderligt!
    Lad os i øvrigt snart drikke den kop kaffe 🙂

  5. K

    Wow det ser bare så fint ud! Jeg overvejer virkelig at tage min kæreste under armen og leje det samme hus. Vi kigger på afbudsrejser lige nu, men hold nu op hvor er det hele bare turistet. Til sammenligning er der hvor du boede jo en lille perle! Lige ift stedet, er der er byer omkring? Og tror du at det er muligt at leje en scooter og bare cruise rundt fra sted til sted?

    • Mia

      Du må igang med at google området, jeg kom som sagt ikke så meget rundt 🙂 Men det er super landligt og der er vitterligt ikke andet at opleve end udsigter. Jeg tror ikke du kan leje scootere tæt på, for der er ikke rigtig turister i området. Så skal i leje i malaga eller en større by i den retning og tage turen op i bjergene. Umiddelbart tænker jeg dog ikke, at huset er et særlig godt udgangspunkt, hvis man gerne vil opleve og se ting. Så findes der bedre byer. Men hvis man vil ned i gear og ikke lave så meget, er det et godt sted. Men ja – igang med google 🙂

  6. Louise

    Jeg tror vi læsere har nydt din ferie, næsten lige så meget som du, Mia😊
    Vi skal “bare” være i Danmark i år, men har bestilt ferie til Kreta næste år -og i den forbindelse drømmer vi om, at kunne klare os med kabine kufferter, men det giver mig nærmest tics, at forsøge at gennemskue reglerne for, hvad vi må have med af flydende sager..
    Det er nemlig forskelligt hvad vi hører -nogle siger maks 100ml ialt i klar/gennemsigtig emballage, andre siger 100ml pr enhed. Vi har også en bekendt som måtte efterlade en flaske vin i lufthavnen..
    Hvordan havde du pakket det og fik du din olivenolie med hjem? 😊

    • Mia

      Det er maks en gennemsigtig pose af 1 liter og så må du have så mange 100 ml.-flasker, som du kan få plads til i posen. Simple as that 🙂 olien købte jeg i lufthavnen i taxfree – for der må man jo købe hvad man vil.

  7. Rebecca

    Det lyder som om du har haft en rigtig dejlig tur, Mia. Tror dog ikke jeg selv kommer til at kaste mig ud i en solorejse. Sidste år var jeg et halvt år i praktik i udlandet, og i starten var jeg på det ene museum efter det andet for mig selv. Til sidst blev jeg dog virkelig træt af det, fordi jeg ikke kunne dele oplevelsen med nogen.
    Jeg har rejst meget med min kæreste og synes, at der er noget fantastisk ved at kunne sidde og tale om en oplevelse, man havde sammen på en rejse for år tilbage. På den måde kan man ligesom holde mindet i live sammen.
    Du skriver, at du gerne vil holde din rejse personlig. Men er der elementer du vil dele med din kæreste, familie eller venner?

    • Mia

      Jeg tænkte også, at jeg manglede nogen at dele oplevelsen med, da jeg var i Malaga. Men jeg tænker, at det kommer meget an på, hvad rejsen indeholder 🙂 Og ja, der er intet som at dele oplevelser! Men heldigvis behøver det ene jo ikke udelukke det andet 🙂
      Har ikke overvejet så meget, hvad jeg deler med mine nærmeste – hvis folk spørger, skal jeg nok svare. Det er mere ift. herinde, hvor jeg ofte deler rigtig meget og især får mange spørgsmål – på dét punkt ville jeg bare gøre det klart, at jeg ikke kommer til at forklare og uddybe eller svare på en masse spørgsmål. Det er et tveægget sværd at blogge, for på den ene side er det fedt at folk er interesserede og på den anden side, kan det være en smule drænene, når man bare gerne vil have noget for sig selv. Så jeg tænkte, jeg ligeså godt kunne melde det ud med det samme.

  8. Det ser virkelig lækkert ud, og lyder som en dejlig tur! AirBnB er et så godt sted, til at finde interessante steder at bo, som måske ikke er så besøgte.

    Nanna Freving // http://www.visimple.com

  9. Am

    Det lyder helt fantastisk <3 Jeg er virkelig imponeret over din evne til at reflektere, se indad og følge dine behov. Du skriver, at du har mediteret over nogle ting, du skulle tage stilling til … Hvis du har lyst til at dele, vil jeg virkelig gerne høre lidt nærmere om dette. Ikke hvad du skulle meditere over. Det er personligt. Men mere hvordan du gør – altså metoden du bruger til at meditere over noget specifikt. Jeg mediterer selv næsten hver dag, men her flyder tankerne mere frit. Kunne virkelig godt tænke mig at lære at meditere over 'noget'. Tusind tak for alle dine fine tekster herinde <3

    • Mia

      det er en metode, jeg har lært mig selv over tid 🙂 hvor jeg simpelthen laver et “mantra” omkring dét, jeg vil meditere over eller få svar på, og så bliver jeg ved med at sige det i mit hovede. Det er lidt svært at forklare, men på et tidspunkt får jeg altid et rigtig klart svar. Det er meget tydeligt om svaret bare er fra mine tanker/tankemylder (det er altid kaotiske svar med meget snak) eller om det er min intuition (tydelige korte svar som mere kommer fra “maven” end fra hovedet). Det har taget lang tid at blive god til det, men det er til gengæld virkelig også en effektiv metode, når man har “lært” det. I starten tager det lang tid, men nu kan jeg gøre det en smule hurtigere. Det er nok noget med øvelse, tænker jeg 🙂 ved ikke om det overhovedet giver mening, for det er nok meget forskelligt, hvad der fungerer, men det her er ihvertfald virkelig en god måde at gøre det på for mig 😀

  10. Am

    Tak for svar, Mia. Det giver rigtig god mening. Det vil jeg bestemt forsøge mig med 🙂

Leave a Comment