Lær mere om dig selv med denne personlighedstest - GARDUM

Lær mere om dig selv med denne personlighedstest

Kender I Meyers Briggs’ personlighedstest? Jeg har selv kendt til den i et års tid, men havde glemt den igen indtil i weekenden. Da jeg tog den igen, blev jeg fuldstændig blæst bagover. Testen er simpelthen så korrekt, at det næsten er en smule uhyggeligt.

Testen består af en række spørgsmål, som måler fem forskellige dele af ens personlighed; hvorvidt man er introvert eller ekstrovert (meget typisk for den slags tests), om man er intuitiv eller observerende, om man er følende eller tænkende, om man er dømmende eller undersøgende og om man er (dårligt oversat) mest “rolig” eller dynamisk/turbulent.

Ud fra ens svar bliver man en af de 16 personlighedstyper, som Meyers Briggs har opstillet. Nogle vil måske mene, at det er for få personligheder til at beskrive alle mennesker i hele verden, men jeg har faktisk aldrig oplevet nogen tage testen, som ikke syntes, at den var spot-on. Og den er altså ikke formuleret som horoskoper, der kan passe på alle – den er derimod utrolig præcis og konkret.

Udover at det jo altid er lidt sjovt at tage tests, så synes jeg især testen her er genial, fordi den giver et nyt perspektiv på os selv og vores handlingsmønstre. Den er rigtig god til at få os til at indse de ting, vi kan arbejde med. Og så er den ret genial at tage sammen, hvis man gerne vil lære andre bedre at kende.Jeg selv er INFP-A type. Det står for introvert (men jeg ligger faktisk lige på vippen ifølge testen, hvilket giver vildt god mening for mig!), intuitiv, følende, undersøgende og rolig. Lidt af kodeordene for typen, som også kaldes for Mediators (mellemmand), er en (til tider ekstrem) idealisme samt et positivt syn på verden, som de er passionerede om at gøre til et bedre sted. De har behov for at trække sig tilbage og være alene, og holder mest deres følelser for sig selv. De guides mere af mavefornemmelse end af logik, og de er ofte i kreative erhverv eller som undervisere. Det er bare en lille opsummering – den fulde beskrivelse kan findes her. Den fulde beskrivelse er simpelthen så spot-on for mig, at jeg nærmest fik en klump i halsen. Det er sjældent, man føler sig så forstået – også på områder, man ikke selv var bevidst om.

Så hermed en opfordring til at prøve testen! I kan tage den gratis her, og så får I en utrolig udførlig profil over jeres type samt jeres specifikke score på de forskellige parametre.

Og så vil jeg mega gerne høre, hvilken type I er! Og om I synes, resultatet passer godt på jer, eller om der er noget, som ikke helt passer! Del endelig i kommentarfeltet 😀

Share this

Pin

By Mia

24-årig internet-nørd, ord-nørd og mad-nørd.

41 Comments

  1. Sofie kirkeby

    Jeg er som udgangspunkt meget enig i hvad testen havde at sige om mig – selvfølgelig med nogle enkelte ting der afveg.

    Jeg blev DEFENDER
    (ISFJ-T) med stort udslag på introvert, observerende, følende, bedømmende og turbulent. 😊

    • Mia

      Uhhh, det er den type Beyonce er! 😀 fedt at du også syntes, den generelt passede godt 🙂

  2. Fed test 😀 Jeg blev FINJ-A ‘The advocate’, og den er også virkelig spot on

    • Mia

      Den blev jeg faktisk første gang, jeg tog testen! Man kan nemlig godt ændre sig over tid og skifte type 🙂 Sjovt du også er den! Kan også se meget af mig selv i typen stadig.

  3. Ida

    Jeg tog den også her i weekenden – blev the advocate. Beskrivelsen passede så godt på mig – og som du selv siger, fik jeg også En klump i halsen, Fordi jeg følte mig forstået 🙂
    Det er også sPændende at se, hvilke områder man kan have brug for at arbejde på – hvilket testen også går i dybden. GenerEl en spændende test, jeg troe, jeg vil tage et par gange om året 🙂

    • Mia

      Ja, den er nemlig super brugbar til andet end bare sjov 😀 og sjovt, dig og Camilla har fået den samme type, når I også er veninder 🙂

  4. Mia

    Jeg tog lige testen og blev CONSUL PERSONALITY (ESFJ, -A/-T). Først var jeg lidt skeptisk da det lød som en person der altid var social og god til smalltalk, men da jeg blev ved med at læse, blev jeg godt nok overrasket over hvor meget det passede på mig. Dog ikke kommentaren om at være glad for traditionelle kønsroller.. men meget spændende test 🙂

    • Mia

      Hihi, ja man skal ikke lytte så meget til navnet på typen, men læse færdigt 😀 Jeg tænkte også “whaaat” til at være “mellemmand”, men det giver vildt meget mening, når jeg læser beskrivelsen.

  5. Caroline

    Jeg har også taget testen og blev “The Defender” – blev så bidt af at læse den sidelange beskrivelse, da virkelig meget passer så godt på mig! Fik det helt sådan, at jeg ville ønske alle der kendte mig bare kunne læse denne, så ville de forstå mig så meget bedre 😀
    Men på en måde er det også lidt skræmmende at få det ned sort på hvidt: “det her er dig, og sådan er det bare”

  6. Laura

    Jeg blev ADVENTURER (ISFP-T). Mange af trækkene under ’strengths and weaknesses’ var ret rammende, synes jeg. Det er skægt, hvordan det kan passe på den måde, når der kun er 16 udfald. Selvom jeg dog godt kan komme til at sidde og nikke genkendende til ting, som ikke nødvendigvis passer.

    Jeg gad nok vide, hvordan den her test er blevet udviklet. Det er jo nogle ret præcise beskrivelser, der hæfter sig på de enkelte typer.

    (Håber ikke jeg har lavet for mange fejl med store og små bogstaver, det er lidt vanskeligt, når alle bogstaverne her i kommentarboksen er versaler)

  7. Sarah

    Det er så spændende at dykke ned i Ens personlighedstype!
    Jeg blev ENFJ-t, protagonist. EGentlig har jeg lidt svært ved at genkende mig selv som idealistisk, men må nok indse, at det er jeg. Jeg har i hvert fald Ønsket om At skabe Postiv udviKling, og har Også en klar ide om, hvaD jeg selv skal gøre i den forbindelse.
    Her var det vildt spændende, at testen afsløreDe min tendens til at glemme mig Selv og mine behov i “jagten” på At gøre andre glade. Det er virkelig spot on, og Er noget, jeg skal Arbejde med – jeg kan have helt vildt svært ved at Sige fra.

    Det er også sjovt, at jeg ud fra testen er ekstrovert, dog kun med 58%. På det punkt kan jeg mærke, at der er sket noget de seneste år. Jeg har tidligere i højere grad været introvert. Kan også huske, at jeg har taget tEsten før, hvor jeg blev ‘the diplomAt’, som er introvert. Sjovt som man ændrer sig!

    Jeg Bliver færdigUddannet her i august, så det er ret fedt at tage alle de her pointer “om mig” med, nu hvor jeg skal til at søge job og finde ud af, hvilket lIv Jeg overhovedet ønsker At leve. Det kan måske hjælpe med at indsnævre, Hvad Jeg skal prioritere.

    • Mia

      Ja, det er nemlig nogle fede ting man kan tage med sig fra testen! Meget brugbar mht jobsøgning, kan jeg forestille mig. Og også hvis man er på udkig efter et længerevarende forhold 🙂

  8. Jeg er også INFP-A! Måske giver det så endnu mere mening at jeg nyder din blog og dine ord, fordi mange af dine tanker og følelser matcher mine på et personlighedsniveau. Sjovt!
    Har lyst til at vise den til min omgangskreds (min kæreste skal i hvert fald læse den!), fordi det giver en kæmpe forståelse overfor den måde man er på. Vennerne er nu allerede “lukket ind” – det ville være endnu bedre hvis nye folk lige kunne se den inden man mødte dem, haha!

    Jeg synes især at det om arbejde og det sociale gav fuldstændig mening, men det er måske også der jeg mest oplever mine “svagheder” – gud hvor har det taget lang tid at flytte til Århus og få en omgangskreds her, når det med at skabe nye tætte relationer kan tage en god sjat tid, og hvor er det svært at tilpasse sig et kedeligt studie, når alt man ønsker at at bruge sin viden og gøre noget, skabe noget!.. Spændende læsning i hvert fald 😀

    • Mia

      Hihi twins!! (føler at jeg har skrevet twins før til en af dine kommentarer hahaha :D)
      Haha ja, det skulle være obligatorisk læsning inden man blev venner! Måske det skal stå i ens facebookprofil, så man skal læse den, inden man bliver venner? 😀 Lidt sådan “terms of use”-agtigt. Haha!

  9. Nicoline

    Jeg blev en “Campaigner” ENFP-T. Skræmmende hvor rammende testen var! Og jeg føler endelig at jeg fik svar på hvorfor jeg er så tiltrukket af generte/halv-nørdede mænd, når jeg selv er så udadvendt.
    Det var rart at blive forstået og nærmest fortalt at det er okay at være ekstremt følsom og tænke meget over, hvad andre tænker om en.
    Meget interessant læsning! 🙂

    • Mia

      Er glad for, at testen gav mening (og måske nogle svar) 😀 og ja, det er meget rart! Der stod også i mit resultat, at det er en af de mest misforståede typer – fordi vi godt kan virke kolde/arrogante ved første øjekast, fordi vi skal se situationen an. Det var sjovt, for det er netop noget, jeg har hørt før. Altså “wow, hvor er du varm og åben – jeg troede at du var en smule arrogant!”-kommentarer, som egentlig tidligere har såret mig en smule, men som nok giver meget god mening nu, efter at have læst om “min type” set “udefra”. Hvis det giver mening 😀

  10. Louise

    Jeg har taget testen nogle gange før og synes det er virkelig spændende og jeg følte mig så forstået første gang jeg faldt over den.
    jeg så at spørgsmålene i denne version var mere moderne, og tænkte på om det mon ville påvirke resultatet, men det var det samme (INFJ-T). Det er virkelig fascinerende.

  11. Michella

    Jeg blev Commander ENTJ-T. Det har åbenbart ikke ændret sig siden jeg sidst tog den for 2 år siden.

    Det er skræmmende hvor præcis den test er, på alle jeg kender, som har taget den. Og den er dejligt uddybende i modsætning til mange andre online tests.

    Men efter mange år som undertrykt commander har jeg fuldstændigt mistet mit ståsted i verden og selvom jeg kan genkende det hele så er det som om jeg ikke kan komme i kontakt med det.

    ”… they firmly believe that given enough time and resources, they can achieve any goal.”

    citatet er sindssygt præcist på mig men jeg lider under en masse afmagt og frustrationer fordi ting ikke er endt som forventet (til trods for at have ofret alt) og så ender alt med bare at føles som en drøm hvor man prøver at løbe men kroppen bevæger sig som i slowmotion.

    Så hvad gør man så, når man er en knækket Commander?

    • Mia

      Den er nemlig så præcis!
      Og åha, bliver helt ked af det – jeg er så ked af at høre, at du har det sådan! Jeg ville ønske, at jeg havde et godt råd eller kunne gøre noget! I stedet sender jeg dig en masse god energi til min meditation senere i aften, måske det kan mærkes en lille smule <3

  12. Jeg er INFP-T, ret sjovt 🙂 og der er meget, der passer virkelig godt. Jeg er enig i, det er en virkelig god test, spørgsmålene er udfordrende og interessante og beskrivelserne er mere dybdegående end andre tests jeg har set. Det er ret sjovt at Shakespeare er den første INFP-type, der bliver nævnt, for jeg er selv dramatiker 🙂 (ingen sammenligning i øvrigt …) 😉

  13. Ida

    Hvor hyggeligt, at du er ligesom Sybil i Downtown Abbey. Hun er den sejeste karakter i den serie, synes jeg. Så inspirerende 🙂
    Jeg er INFJ-T, og det passede egentlig meget godt på mig også. Selvom jeg altid har lidt svært ved at se mig selv i det altid. Jeg synes tit, det bliver så generelt, at det ikke helt rammer rigtigt. Hvis det giver mening? Men ellers virker det nu meget rigtigt med udslagene 🙂

    • Mia

      Har ikke set Downtown Abbey, så fanger nok ikke helt referencen – men fedt, hvis hun er nice 😀
      Min oplevelse er egentlig det modsatte – at det er virkelig konkret! Men det kommer nok an på, hvor godt et match, man synes, det er 🙂

  14. Natasja

    Jeg tog den for et par år siden – helt i chok over at forstå mig selv mere men også at læse at andre kunne beskrive mig så godt. Jeg er INFJ, en af de mere sjældne personlighedstyper. Det er beskrevet at fordi så lille en procentdel af befolkning er dén type kan INFJ’er ofte føle sig alene og anderledes. Jeg synes det giver god mening uden at lyde selvglad men mere i retningen af længsel, men jeg kender endnu ingen der helt er på bølgelængde med mig. Det er spændende!

    • Mia

      Det er det samme med INFP-typen – det er kun 3 % af befolkningen, der er den type, så ja, der er nemlig stor risiko for at blive misforstået og føle sig anderledes. Det har jeg ihvertfald også selv oplevet! Så forstår fuldstændig, hvad du mener.

  15. Anna

    Jeg er også INFJ-typen. Jeg synes det er interessant at dit univers har formået at fange så mange INFJ’ers interesse, til trods for at der angiveligt skulle være under 1% af os. INFJ’er søger dybde, mening og oprigtighed – hvilket jeg absolut synes din blog udstråler. Så måske er det ikke så underligt at du tiltrækker netop denne type 🙂

    • Mia

      Årh en dejligt kompliment <3 Tror måske også bloggen tiltrækker folk med introverte træk sådan mere generelt - det fornemmer jeg ihvertfald i kommentarfeltet 🙂

  16. Ida

    Jeg blev Debater (ENTP-T) – ret interessant test! Jeg synes at den passer fint på nogle områder, men også lidt skævt på andre – sjov øvelse og det kan klart bruges til en spejling af ens sider og give anledning til at tænke over ting ved en selv, man måske ikke er klar over. Jeg tror dog at man skal tage sådanne test med et gran salt, og ikke se sig selv låst i en stereotype personlighedstype.

  17. Sarah

    Det er sjovt, jeg har resultatet liggende af nøjagtig samme test fra samme side – blot 2 år gammelt. Så jeg prøvede at tage den igen, for at se om noget skulle have ændret sig. Jeg er stadig ENFJ-T typen, og det passer så godt på mig, føler jeg 🙂 Jeg har bogmærket resultatet, og så bruger jeg det nogle gange til at forstå mine reaktionsmønstre fx. Kunne også forestille mig at det kunne være rart at bruge i en jobsøgningskontekst.

  18. Matilde

    Jeg fik Consul Personality (ESFJ, -A/-T) og jeg føler faktisk slet ikke, at den passer til mig. Jeg kan helt sikkert godt genkende nogle ting som at jeg f.eks. har det bedst når alle har det godt, men der er også nogle ting, hvor jeg er direkte modsat. Jeg er f.eks. meget bevidst om at alle mennesker kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige udgangspunkter. Og selvom jeg er/kan være meget udadvendt så jeg er på inden måde typen, der altid er social. Jeg går nærmest aldrig til fest. Jeg føler måske typen kunne have passet rigtig godt på mig for et par år tilbage, så overvejer lidt om jeg er langsom til at ændre opfattelse af mig selv, så jeg ikke svarer helt rigtigt 😅

    • Mia

      Tror mange gange, vi er langsomme til at ændre opfattelse af os selv! så måske der er noget der. Når det er sagt, ville det også være rimelig crazy, hvis testen passede 100 % på alle 😛

  19. Simone Jensine

    Det er sjovt at læse så mange positive tilbagemeldinger for jeg kan slet ikke genkende mig selv i mine resultater. Som i på ingen måde. Alt hvad jeg læste, der følte jeg, at jeg var det modsatte.
    Når det så er sagt, så ligger jeg også nærmest på en 50-50 på det hele. Jeg kunne også godt mærke undervejs at nogle af mine svar stred mod hinanden, fordi jeg fx på et nyt arbejde er meget tilbageholdende indtil jeg har lært folk bedre at kende men sammen med min vennegruppe fylder ret meget.

    Jeg elsker dog altid sådan nogle tests alligevel, for det at jeg følte mig som det modsatte lærte mig jo på en eller anden måde også noget!

  20. Matilde

    Ja jeg tror nemlig også vi kan være langsomme til at ændre selvopfattelse. Og så er man jo også nogle gange blevet påduttet nogle karaktertræk fra sin omverden synes jeg. Jeg har f.eks. gennem hele min barndom og ungdom haft en idé om, at jeg var meget udadvendt, ikke var særlig følsom og var en lidt hård viljefast type. Fordi det ofte var det jeg fik af vide. Jeg tror nogle gange man ligesom selv bygger videre på den historie om en selv, som man får fra andre. Og selvom de karaktertræk også til dels er rimelig passende, så er de alligevel slet ikke. F.eks. er jeg først udadvendt, når nogen har taget det første skridt og indledt en samtale med mig.

    Jeg tog testen igen nu her og prøvede at være mere bevidst om nogle af de ting hvor jeg har ændret opfattelse af mig selv gennem de seneste år, og blev Defender (ISFJ -A/-T) modsat ESFJ før.Den føles heller ikke spot on, men tættere på. Og ja det ville selvfølgelig være crazy hvis den altid ramte præcist på alle 😅
    Men jeg ligger, ligesom Simone, også tæt på 50/50 på flere af parametrene (særligt intro vs. ekstrovert). Så måske den bare ikke rammer lige så godt hvis man er en lidt “blandet”/”modstridende” type 😁

    • Mia

      AMEN! Puha, vi skal passe på med at holde fast i de historier vi og andre fortæller om os selv! Jeg har virkelig kæmpet med netop dét tidligere. Jeg har faktisk netop smidt to af mine største historier (den ene kan du læse om i mit nyeste indlæg og den anden fortæller jeg mere om i efteråret) og det er simpelthen så frigørende!

  21. Laura

    Tak for link, den ramte plet! Jeg er infp ligesom dig – vi er en sjælden type! 🙂

Leave a Comment