Læs, lyt, se & følg - Inspiration fra August - GARDUM

Læs, lyt, se & følg – Inspiration fra August

Jeg elsker at give links videre, til små videoer, lydklip eller artikler, som har givet mig værdi. Her er mine favoritter fra august måned.

Læs:

The Woman Code af Alisa Vitta. Essentiel læsning for kvinder i alle aldre, som vil lære mere om deres krop, hormoner og hvordan vi kan optimere vores livsstil til at følge vores cyklus. Kan købes som e-bog på Saxo for 15 kr. (og i paperback til 146 kr.) og er “alle” pengene værd.

Lyt:

Awaken Radio: et af mine nyeste favoritpodcasts. Spændende samtaler om alt fra kreativitet, sundhed, entreprenørskab og spiritualitet.

That’s So Retrograde: også en ny podcast-favorit. Denne gang i den lidt mere humoristiske ende.

Meditationer af Mary Maddux: kan findes på Insight Timer appen, som er den app, jeg bruger til at meditere med. De guidede meditationer af Mary Maddux har været nogle af mine favoritter på dage med så meget tankemylder, at jeg ikke selv kunne guide mig igennem dagens meditation.

Se:

The Power of Time off: en inspirerende TED talk om at holde fri.

Unacknowledged: ny dokumentar på Netflix om UFOer. Det lyder spacy, og det er det egentlig også, men dokumentaren er virkelig legit og fremlægger konkrete beviser og dokumenter samt en diskussion om, hvad det politisk vil betyde, hvis/når vi bliver besøgt af “udenjordiske” folk. Har jeg egentlig fortalt om min egen UFO oplevelse herinde nogensinde? Det må jeg gøre snart!

From Fame to Forest: denne YouTube-kanal med videoer af tiny hourses er en af mine yndlings lige nu. Og huset i denne video er så sindssygt smukt. Som taget ud af et eventyr. Tag lige et kig!

Følg:

@leefromamerica: min absolutte favoritinstagrammer pt. Lee har inspireret mig hele august og har givet mig lysten til at komme i køkkenet igen efter en længere periode med tørke på inspirationsfronten når det kom til min mad.

@alison_wu: madstylist og opskriftsudvikler. Hendes billeder er så fine.

@yung_pueblo: jeg sidder altid med en dyb følelse af at blive forstået, når jeg læser Diego Perez’ (manden bag profilen her) små digte. Så simple og sande altid.


Hvad har inspireret jer denne måned?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

2 Comments

  1. Trine

    Tak for spændende anbefalinger og en rigtig fantastisk blog 🙂
    I Calm appe, hvordan søger jeg så efter Meditationer af Mary Maddux? Kan du guide mig lidt, kan slet ikke finde et søgested derinde…

    • Mia

      Hov forsøren, det var en brain fart fra min side af! Det er appen Insight Timer! Sorry!

Leave a Comment