Man har et standpunkt, til man tager et nyt - GARDUM

Man har et standpunkt, til man tager et nyt

Der gik ikke længe, fra jeg deklarerede, at jeg ikke kunne lide farven rød på tøj, til jeg købte en rød skjorte. Jeg ved ikke helt konkret, hvad der ændrede sig, men da jeg så denne blomstrede sag, kunne jeg ikke sige nej.

Jeg synes, skjorten er super fed sammen med læderjakken, og jeg får lidt Gucci SS17-vibes (det er nok det mest bloggeragtige, jeg har skrevet herinde længe, hahaha!) af den. Den formår at være mere rock n’ roll end fesen og piget, og det er nok derfor, at jeg ikke havde så meget imod farven, når det kommer til skjorten her. Eller også er jeg blevet trend-slave. Ingen ved det.

Den røde skjorte er egentlig en ret fin metafor, for hvad jeg ellers oplever i øjeblikket. For hver dag, der går, kan jeg mærke ændringer i mig selv – det føles lidt som psykisk vokseværk – og mine perspektiver (og også meninger) udvikler sig konstant. Så hvem ved – måske I ser mig i lyserød snart? (jeg tvivler, men vil ikke garantere noget, haha!).

Jeg fik forresten ikke ønsket god NorthSide til dem af jer, der skal afsted, i går! Så forsøren: god NS! I år er første gang i rigtig mange år, hvor jeg ikke selv skal afsted, men faktisk har jeg det overraskende fint med det (så længe jeg ikke tænker for meget på det sprøde lineup i år). Det hjælper måske også en lille smule, at jeg er stukket af til København for at være sammen med T – så undgår jeg også alt for meget FOMO, når Aarhus er i festivalstemning.

Hav en dejlig weekend! Jeg kigger ind i morgen med en skøn marrokansk linsesalat. Vi blogges!

Outfit: 
Læderjakke – Minimum // Skjorte – Vintage // Jeans – & Other Stories // Rings & belt – Vintage // Halskæder (med vedhæng) – Maria Black // Halskæde (kort) – byMARIKA // Loafers – Gardenia

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

10 Comments

  1. Julie

    Og den er flot til dig! Sikke et dejligt mønster 🙂

    Mia – er det med vilje, at nogle af dine youtubevideoer på din kanal er gjort private, så man ikke kan se dem længere?

    Rigtig god weekend 🙂

  2. Mirna

    Hej Mia
    Hvilken str. er din læderjakke? 🙂

  3. HS

    Den er også mega flot til dig!

  4. Nicoline

    Og den er SÅ flot til dig! Har tænkt det hver gang, du har lagt et billede op med den!

  5. Sidsel

    Lækker skjorte (og ja, også læderjakken!) Den er også en af de “rigtige” nuancer af rød, hehe. Hilsen én, der i hvert fald ikke kommer til at gå i lyserødt 😉

Leave a Comment