Marokkansk-inspireret salat med beder og sprøde kikærter (+ mit tip til meal prepping) - GARDUM

Marokkansk-inspireret salat med beder og sprøde kikærter (+ mit tip til meal prepping)

kikærtesalat

Annonce for Bonduelle

Jeg elsker at spise fyldige salater – faktisk har jeg det bedst, hvis jeg har fået en til enten frokost eller aftensmad hver dag. Det er nemlig en dejlig måde at få pakket lidt ekstra grønt ind i hverdagsrutinen, og så er salater med den rette forberedelse super lette at smække sammen.

Når jeg siger salater, mener jeg naturligvis ikke udgaven med iceberg, agurker og tomat. Den slags giver ikke energi i længden, og så er det ærlig talt heller ikke en særlig stor smagsmæssig oplevelse. I stedet holder jeg af at mikse en masse grove grøntsager med lidt blandet salat, en smule topping, en god dressing og så en proteinkilde, som kikærter, bønner eller linser.marokkansk salatEt par gange om ugen bager jeg en stor portion grøntsager – især rodfrugter. Mine favoritter er søde kartofler, gulerødder, græskar og beder (både rødbeder, bolsjebeder og gule beder), og så smækker jeg ofte lidt broccoli med i ovnen de sidste par minutter. Rodfrugterne vender jeg i en smule olivenolie samt salt og peber, og bager dem ved 200 grader i 30-45 minutter, alt efter hvor stort, de er skåret, og hvilken type, det er. Det geniale ved at bage store portioner grøntsager på denne måde er, at det de efterfølgende dage er lynhurtigt at smække et sundt måltid sammen. Grøntsagerne kan bruges i salater, i en tærte, i æggekage, i dahl, i en suppe … Anvendelsesmulighederne er enorme! Generelt er jeg ikke den store meal-prepper, da jeg foretrækker at spise forskellige retter i løbet af ugen, men denne form for meal prepping er genial, fordi man tilbereder råvarer i stedet for færdige retter.

kikærtesalatI en husholdning, hvor jeg det meste madlavning kun er til mig selv, er det her en rigtig god måde at meal-preppe uden at ende med store portioner eller kvantiteter, som man ikke når at få spist, fordi man er blevet træt af retten. Her er de nye små dåser kaldet “Det lille twist” fra Bonduelle også helt geniale – i hver dåse er der til ét måltid til én person, og dåserne er nemme at have ved hånden, når måltidet skal boostes med lidt ekstra protein i form af kikærter/kidneybeans eller majs, hvis man er til det. De er lynhurtige at bruge, og så er jeg især vild med at kidneybønnerne og kikærterne er dampede og ikke ligger i en stor mængde lage – på den måde beholder de nemlig en god og ikke-melet konsistens.kikærtesalatEn af mine favorit frokostsalater lige nu er en marrokansk inspireret salat med bagte beder (jeg er lige nu vild med gule- og bolsjebeder), gulerødder, blandet salat, appelsin, feta og sprøde, bagte kikærter toppet med en smule tahin og appelsinsaft. Fremgangsmåden er super simpel, og salaten er den perfekte mættende måltidssalat, som gør sig godt både til frokost, på madpakke eller som en let aftensmad. Bederne kan snildt skiftes ud med andre rodfrugter (eller græskar), hvis du har det ved hånden, og den blandede salat kan skiftes ud med spinat eller grønkål, hvis det skal være lidt grovere. Kort sagt kan I betragte salaten her som en grundopskrift, der kan skiftes ud i alt efter hvad, I har ved hånden.mættende salat


Marokkansk-inspireret salat med beder og sprøde kikærter


Til 1 person

Salaten:
3-5 beder (alt efter størrelsen. Bederne kan være rødbeder, bolsjebeder, gule beder eller en blanding)
2 gulerødder
1 spsk. olivenolie
Salt & peber
2 håndfulde mixet salat
1/2 appelsin

Sprøde kikærter:
1 dåse Bonduelle “det lille twist” kikærter 
En smule olivenolie
Salt
Peber
Paprika

Topping: 
Saften af 1/2 appelsin
Feta
Lys tahin

Tænd ovnen på 200 grader. Skræl bederne og gulerødderne, hvis de ikke er økologiske – hvis de er øko, vaskes de blot grundigt. Skær dem i mundrette bidder og vend dem med olivenolie, salt og peber, og fordel dem på en bageplade. Bages i ovnen i 30-40 minutter, til de er møre, men stadig har en smule bid. 

Miks ingredienserne til de sprøde kikærter. Fordel dem på endnu en bageplade (eller ryd et lille stykke på pladen med grøntsagerne), og bag dem i ovnen i 20-30 minutter, til de er sprøde. 

Imens skræll en halv appelsin (den anden halvdel gemmes), inden den skæres i mundrette bidder. 

Når kikærter og beder er færdige, samles salaten. Start med en bund af mixet salat, top med beder, gulerødder, appelsin og de sprøde kikærter. Pres saften af den resterede halve appelsin ud over og smulder en smule feta på toppen. Afslut med en smule lys tahin. kikærtesalat
Jeg håber, I har fået lyst til at gå i køkkenet og eksperimentere. Tippet med de bagte grøntsager kan som sagt virkelig anbefales – det har ihvertfald sparet mig for mange timer i køkkenet.

Og så vil jeg gerne høre – hvad er jeres bedste tip til at food preppe? Og har I et tip til at undgå madspild, når man kun er en enkelt person i husstanden? Del endelig i kommentarfeltet!

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

4 Comments

  1. Pernille

    Hej Mia,

    Tak for en dejlig opskrift – er helt enig i at salater med lidt mere fylde er vildt lækre! 🙂
    Jeg har lige et spørgsmål ang. din food prep af rodfrugter i ovnen. Hvordan er de at bruge de kommende dage, når de er bagte? Er de så lige så “spændende” eller skal de mere bruges i en varm ret og ikke en salat hvis de ikke er nybagte? Jeg plejer nemlig altid at lave dem, når jeg skal bruge dem – men det vil være skønt at lave en større portion af gangen i stedet! 🙂

    • Mia

      Hej Pernille,
      Jeg har intet imod at spise dem kolde som varme – men de kan snildt varmes op i ovnen eller på en pande, hvis du bedre kan lide dem varme 🙂

  2. Stine cecilie

    Det med at undgå madspild går jeg ret meget op i og prøver at være god til at undgå det. Udover det at lave en madplan der giver mening ud fra det man har indkøbt, så fryser jeg også en del ned eller laver supper af de grøntsagsretter vi nu engang har, medmindre grøntsagsresterne ikke bare ryger i fryseren, så er der jo også til gode grønne smoothies:) tak for lækker opskrift i øvrigt, den må klart prøves!

    • Mia

      Jeg har desværre ikke en fryser (det synes min udlejer åbenbart ikke, at man har brug for), men ja – det er helt genialt at fryse ned. Det gjorde jeg meget i min gamle lejlighed 🙂

Leave a Comment