Mine 3 favorit Instagramprofiler lige nu - GARDUM

Mine 3 favorit Instagramprofiler lige nu

Som resultat af min årlig sommer-skriveblokade er der i øjeblikket lidt stille herinde. Åbentbart så stille, at de første “er du stoppet med at blogge”-kommentarer er dukket op. Jeg kan som en lille public service annoncering fortælle, at det er jeg ikke, og at jeg arbejder på at komme tilbage. Det er altid lidt en mærkelig ting, det der med at leve af at skrive – for nogle gange slipper ordene op, og så er der ikke så meget andet at gøre, end at håbe, at de finder vej til tasteturet igen hurtigst muligt.

Imens jeg venter, har jeg brugt tid på at samle inspiration og har tænkt en del om, hvilken slags indhold, jeg har lyst til at dele med jer herinde. En del af denne inspirations-jagt har foregået på Instagram, hvor jeg har fundet et par profiler, som har fyldt godt op på inspirations-kontoen. Så jeg tænkte, at jeg ville tippe jer om tre af dem!

@leefromamerica: Min ultimative yndlings-profil på Instagram i øjeblikket. Jeg er ret vild med hendes no-fuss tilgang til madlavning og ditto styling og så laver hun nogle vildt fede stories hvor hun taler om forskellige emner fra selvkærlighed, grønnere skønhedsprodukter, mad og træning. Alt i alt er hendes Instagram alt, hvad jeg ville ønske min var i øjeblikket.

@nicolajanehobbs: Hende her er mest af alt bare mega bad-ass til yoga. Jeg følger generelt ikke så mange, som kun viser billeder af “pæn” yoga, fordi det i min optik fjerner fokus fra det vigtigste ved yogaen (i min optik) – nemlig det indre. Men hende her er super inspirerende, og så deler hun næsten hver dag nogle små indsigter fra sin yogapraksis på sin story.

@aquariusnation: Profilen her er nok ikke for alle, men hvis man synes astrologi og månecyklusser er spændende, så er den perfekt. Kvinden bag laver nogle ret interessante “readings” af både stjernetegn, dage og fuld- samt nymåner. Astrologi er en af mine guilty-pleasures, så jeg bliver altid glad, når jeg ser nyt fra hende.


Hvilke Instagrams er jeres favoritter lige nu?

Share this

Pin

By Mia

24-årig internet-nørd, ord-nørd og mad-nørd.

4 Comments

  1. Ida

    Jeg elsker Doreen Virtue’s! Hun trækker hver dag et kort og fortæller, hvad kortet betyder. Det lyder måske lidt woo-woo-agtigt, men jeg har virkelig brugt det meget den sidste måned i forhold til mit eget liv og taget kortene som en guide fra Universet 🙂 – det har i hvert fald hjulpet mig i en tid, hvor jeg skulle træffe nogle større beslutninger.

    • Mia

      Yaaaaas, hun lyder nice! Må straks ind og følge hende 😀 Glæder mig til at se dig i morgen <3

  2. Simone Olsen

    Hvis ordene slipper op, må du altså også meget gerne lave videoer til Youtube 🙂 Men det er skønt at du er tilbage!

    • Mia

      Hihi, problemet er bare, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tale om – hverken på skrift eller YouTube 😀 Men jeg sidder lige nu og er igang med at skrive en lang liste med ideer til emner, så forhåbentlig begynder det snart at flyde lidt mere 🙂

Leave a Comment