Mine 3 yndlings self-care ritualer - GARDUM

Mine 3 yndlings self-care ritualer

tørbørstning

Indlægget indeholder affiliate-links

Self-care er efterhånden blevet lidt af et buzzword, og jeg er kæmpe fan. Jeg mener; ekstra fokus på at tage os af os selv og forkæle os selv lidt ekstra? JA tak!

Jeg synes det er mega sjovt at teste diverse self-care ritualer af – nogle gange finder man nogen, som fungerer vildt godt, og andre gange bliver de hurtigt droppet. Disse tre ting har dog holdt ved i et par måneder, så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer

Tørbørstning

Jeg har tørbørstet on/off i lidt over et år, men det er først den seneste måned, at jeg er kommet ind i en rytme, hvor jeg får det gjort (næsten) dagligt. Tørbørstning skulle eftersigende hjælpe med at dræne lymfesystemet og reducere appelsinhud – men for at være helt ærlig, gør jeg det mest af alt for at sætte gang i blodcirkulationen og eksfoliere min hud. Jeg får altid et kæmpe energikick af at tørbørste (nok pga. den øgede blodcirkulation, tænker jeg – så jeg undgår at gøre det om aftenen), og så bliver min hud på kroppen simpelthen så blød af det.

Jeg har tørbørsten fra Karmameju med kobberbørstehår. Den er dyr, men til gengæld skulle den også være langt mere effektiv end dem kun med naturhår.

Aromatisk mandeloliemassage

Jeg er begyndt at sætte lidt tid af til to gange om ugen at massere min krop grundigt med mandelolie tilsat et par dråber æterisk olie – lige nu er mine favoritter appelsin (den dufter af solskin!), bergamot (en lidt mere krydret udgave af appelsinduften – perfekt om aftenen) og pebermynte (opkvikkende og let kølende – skønt om morgenen).

Jeg starter fra fødderne og arbejder mig helt op til nakke, hals og hovedbund (hvis jeg alligevel skal vaske hår dagen efter). Jeg tager gerne 20-25 minutter om det, og det er virkelig en fantastisk måde at få lidt mig-tid på. Og så bliver huden så fantastisk blød af mandelolie, hvilket især mine ben har brug for om efteråret og vinteren, hvor de gerne bliver meget tørre.

Jeg har denne mandelolie og holder af de æteriske olier fra Urtegaarden – især appelsinolie, bergamotolie, peppermynteolie, lavendelolie og ylang ylang.

tørbørstning

Næseskylning

Okay, den her er lidt vild for nogle. Men hear me out: næseskylning er virkelig fantastisk. Jeg stiftede bekendtskab med næsehornet (ja, det hedder det!) for mange år siden under en seriøs bihulebetændelse, hvor det var det eneste, som afhjalp presset i mine bihuler. Men næseskylning kan også bruges forebyggende – især hvis man har støv eller pollenellergi som undertegnede. Den renser nemlig de små fimrehår i næsen for skidt, så slimhinderne ikke bliver irriterede. Faktisk anbefaler mange øre-næse-halslæger skylning af bihulerne med en saltvandsopløsning 1-2 gange dagligt for at undgå bakterievækst og øge immunforsvaret.

Derudover er næseskylning også en del af den traditionelle yogatradition, hvor det menes at rense og stimulere det chakra, som har med mental klarhed at gøre, og buddhistiske munke skyller ofte næsen flere gange dagligt i forbindelse med meditation.

Jeg har endnu ikke fået opbygget en vane med at skylle hver eneste dag, men jeg gør det et par gange om ugen, og jeg har oplevet, at jeg har kunne holde stoppet og løbende næse væk på den måde. Og hvis der kommer lidt ekstra mental klarhed med oveni hatten, er det jo heller ikke værst!

Jeg har købt mit næsehorn i en knapt så sexet blå plasticudgave på apoteket – men man kan også få pænere udgaver i keramik i nogle helsekoster og på nettet. Plasticudgaven får dog også jobbet gjort 😉


Hvad er jeres yndlings self-care ritualer? OG hvad er det skøreste self-care ritual I nogensinde er stødt på? Del endelig i kommentarfeltet!

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

14 Comments

  1. Ida

    Jeg er også virkelig glad for tørbøstning. Min seneste tilføjelse er sleepy cremen fra LUSH, jeg er normalt ikke så meget til deres produkter, da de dufter for kraftigt, men sleepy cremen har en fantastisk mild lavendel duft. Perfekt til lige at give huden på armene en lille tur inden jeg falder i søvn.

    Ellers er jeg også jævnt glad for min jade face roller som jeg bruger med en essence 4-5 gange om ugen. Måske er det indbildning, men jeg syntes virkelig det er en god måde at få løsnet lidt op i ansigtet, hvis man har brug lidt for mange timer foran computeren. 😉

    • Mia

      Årh, Lush <3 Har også et par favoritter derfra, som altid skal med hjem fra ferier. Sleepy cremen må på listen til næste gang, jeg kommer forbi en butik i udlandet! Gid de ville åbne herhjemme.
      Jeg vil mega gerne prøve en jade roller! Har hørt så meget godt. Jeg har ret "puffy" ansigts om morgenen, så tænker, at det vil hjælpe en del på det. Og kan forestille mig at det er lækkert om aftenen også! 😀 Hvilke essence bruger du til?

      • Ida

        JA! I øvrigt er jade rolleren er virkelig god lige at rulle under øjnene om morgen, jeg har også selv tendens til lidt puffy eyes. – Nogen gange smider jeg den i køleskabet mens jeg bader, da jeg syntes den er endnu mere effektiv under øjnene når den er kold!

        Jeg bruger en essens fra Kiehl’s, med det mundrette navn “iris extract activating treatment essence” 😉

  2. Jeg er virkelig også fan af tørbørstning og oliemassage, og bare en god kop te og ren afslapning – det er virkelig noget af det bedste! Næseskylning har jeg slet ikke prøvet – er det ubehageligt på nogen måde? 🙂

    • Mia

      Nej, slet ikke. Man laver en saltvandsopløsning, som svarer til kroppens naturlige saltindhold – så det kan ikke rigtig mærkes, andet end man self mærker vandets temperatur løbe igennem næsen og bihulerne. Det kræver lidt øvelse og teknik mht at få vandet til at løbe let igennem, men det er hurtigt lært 🙂 Der er gode guides på YouTube til det, hvis man ikke bliver creeped out af det 😛 jeg læste blot indlægssedlen og lærte det selv.

  3. Spændende, det må jeg lige kigge nærmere på 😀

  4. Caroline

    Lyder super spændende med tørbørsten. Kender du en billigere udgave, som er ok?

  5. Jeg har skyllet næse on-off de sidste 10 år, og startede også på grund af bihulebetændelse. De sidste par år har jeg gjort det hver morgen; jeg synes simpelthen, det er så rart.
    Tørbørstning er jeg dog ikke helt så flittig med; jeg får nok gjort det et par gange om ugen.
    Smører mine ben ind i mandelolie hver morgen, men virkelig god idé med lidt selvmassage 🙂

    • Mia

      Næseskylnings-pro 😀 det må være mit forsæt for den kommende uge, at få det gjort mindst hver anden dag 🙂

  6. Har aldrig prøvet tørbørstning, men det lyder rigtig spændende! Super fint indlæg 🙂

    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  7. Sidsel

    Åh hvor er I flittige 😉
    Jeg får aldrig smurt mine ben ind i noget som helst, selvom jeg godt ved at jeg burde, og faktisk har et par kropsolier og fine cremer stående…må se at tage mig sammen!
    Tørbørstning er jeg liiidt bedre til, men stadig ikke helt så god som jeg gerne ville være.. Jeg har den “almindelige” fra Karmameju, og den er altså rigtig fin også – og jo lidt billigere 😉

    • Mia

      Jeg har også været så doven til at bruge olier/creme på kroppen tidligere! Men det handler mest af alt blot om at komme ind i en rutine, synes jeg 😀

Leave a Comment