Det der outfit, som man (næsten) har på hver eneste dag - GARDUM

Det der outfit, som man (næsten) har på hver eneste dag

mia gardum

Det er nok efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at jeg godt kan lide, når tingene er simple. Ikke for mange dikkedarer, ikke for meget bøvl og ikke for mange distraktioner. Og det gælder især, når det kommer til min garderobe.

Jeg har det sidste års tid opereret ud fra en garderobe, som har indeholdt omkring 40 stykker tøj (plus/minus alt afhængig af sæson og humør) – og det fungerer super godt for mig. Jeg har efterhånden fundet frem til de stykker tøj, som jeg ved, at jeg elsker at have på, som klæder min figur, og som er i så god kvalitet, at de ikke behøver blive skiftet ud – rart for både mig, min pengepung og miljøet. Derudover har jeg efterhånden fundet frem til en rimelig stabil grundstil, som ikke har ændret sig i løbet af de sidste 2-3 år, hvilket selvsagt også gør det let at have en minimal garderobe.

Outfittet her er en af de slags outfits, som bare fungerer for mig – og som jeg derfor har på konstant i øjeblikket. Naturligvis med lidt udskiftninger (mest i form af skjorten, som jeg skifter ud med en lignende model i sort eller lyseblå, når det bliver tid til tøjvask), men ellers meget det samme. Jeg synes bestemt ikke, at der er noget skidt i at gå i “det samme” tøj ofte, og jeg synes virkelig godt om det simple i at have en uniform, som jeg ved fungerer. Så skal jeg ikke skal bruge lang tid på at klæde mig på om morgenen, og jeg kan bruge min tid på andre ting, som betyder mere for mig.

Skjorten her har været en favorit i min klædeskab i snart to år. Den er fra H&M Trend, og den er det perfekte miks af oversized uden at have for brede ærmer eller “dropped shoulders”, som jeg ofte synes mere oversized skjorter til kvinder har.

Jeg har helt seriøst overvejet at tage skjorten med til en skrædder for at få syet flere magen til op i forskellige kvaliteter og farver (hvis den slags altså er muligt, haha!). Hvis min drøm om en dag at starte et bette bæredygtigt tøjbrand med små capsule-kollektioner nogensinde bliver til virkelighed, skal jeg ihvertfald lave skjorter ligesom den her! Den er den ultimative overdel i min optik – behagelig men samtidig med en laidback coolness over sig. Let at style, ikke for højtråbende, men stadig stilfuld. Elegant men ikke for fesen-feminin. En ægte vinder, ja!


Har I også et eller to outfits, som I elsker at have på – og som I gerne har på flere gange om ugen? Og hvis I skulle designe et enkelt stykke tøj, hvilket skulle det så være? Mit skulle helt klart være en løs casual skjorte, som den hvide i outfittet her!

Ps. Skud ud til skønne Nana for at være fotograf. Det er virkelig lang tid siden, jeg har fået taget billeder af mig selv, så det var lidt af en udfordring at få gode skud i kassen 😀

Outfit (Affiliate-links)

Skjorte – H&M Trend (gammel – Stories har en, som ligner) // Jeans – Minimum (de er for nice, men sidder, som I kan se, ikke så løst på mig, som på modellen) // Støvler – Adax // Taske – Adax // Silketørklæde – Vintage (købt i Prag i Aarhus) // Ur – Daniel Wellington // Ringe – Vintage // Halskæde (lang) – Maria Black // Halskæde (kort) – byMARIKA

Share this

Pin

By Mia

24-årig internet-nørd, ord-nørd og mad-nørd.

6 Comments

  1. Lika

    Favorit indlæg! Jeg kan så godt følge dig, jeg håber du gider at lave flere indlæg om de 40 stykker tøj og om hvordan det lykkedes at mixe på kryds og tværs.

    • Mia

      Er glad for, at du kan lide det 🙂 har fået mange efterspørgsler på dét indlæg, men ved bare slet ikke, hvordan jeg skal gribe det an – det er virkelig et stort projekt at kaste sig ud i. Måske en dag! 🙂

  2. Du er bare altid så fin i tøjet og der er sjovt at læse at du overvejer det sådan som du gør. Selv har jeg en anden vinkel på min garderobe, men det er fedt at mennesker er så forskellige, ikke? 🙂

    • Mia

      Tak! og ja – det handler bare om at finde den garderobe, som fungerer for en selv 🙂

  3. Pernille

    Jeg ville egentlig blot fortælle dig, hvor stor pris jeg sætter på den udvikling, som du gennemgår, og som jeg også kan fornemme her på bloggen. Hvor er det virkelig fedt og berigende med mere dybdegående indlæg, hvor man virkelig kan fornemme din personlige stemme og stil. Ikke at der er noget galt med andre form for mere overfladiske indlæg og blogs – men du rammer i hvert fald spot on hos mig med din stil og stemme 🙂 Jeg håber, at du får en fortryllende dag!

    • Mia

      TAK Pernille! <3 det varmer mit hjerte at høre - nogle gange kan det være svært at finde op og ned i udviklingen herhjemme og indeni mig selv, så det er godt at høre, at det kan mærkes på en god måde for jer, der læser med. Tak fordi du tog dig tid til at dele din gode energi med mig <3

Leave a Comment