Sådan finder du din grundstil og får ryddet op i garderoben - GARDUM

Sådan finder du din grundstil og får ryddet op i garderoben

Jeg er ikke typen, der går all-in på nytårsforsætter eller kaster mig ud i kur eller ny træningsrutine, når januar rammer. Til gengæld er det som om januar altid kalder på garderobeoprydning og efterfølgende salg af tøj, jeg ikke bruger, samt investeringer i lidt nyt til det nye år.

Jeg tænkte derfor, at jeg ville dele mine tips til først og fremmest at finde frem til den stil og det tøj, som man virkelig elsker at gå i, og derefter dele min guide til at tage det med videre i garderobeoprydning og shopping.

Men da jeg i sidste sad med det, gik det op for mig, at jeg allerede i vinteren sidste år delte præcist disse indlæg med jer! Hvordan jeg har svedt det ud, skal jeg ikke kunne sige (eller jo, det er som om mit meget flyvske forår og sommer med solorejse, yoga, meditation og så videre næsten bogstavelig talt har slettet noget af min hukommelse om månederne forinden), men i stedet for næsten ordret at gentage mig selv, får I altså her linkene til mine guides, så jeg kan bruge tiden på at lave (rigtig) nyt indhold til jer 😉

Del 1: Sådan finder du din grundstil

Del 2: Sådan rydder du ud i din garderobe

Jeg bruger selv begge guides ca. hvert kvartal (altså ved starten af hver ny sæson), og de har hjulpet mig så meget til at få skabt en garderobe, som er fyldt med tøj, der passer til min hverdag, og som jeg kan lide at bruge.

Det kan virke som meget arbejde slavisk at gennemgå alle trinnene, men det er virkelig det værd i både tid sparet på tøjkriser og penge sparet på kontoen. Med lidt god musik på anlægget eller en serie kørende i baggrunden, en stor kande te og lidt god chokolade (eller måske endda mine moccatrøfler!) er det blevet noget, jeg ser frem til, mere end det er en sur pligt. Så hvis I skal finde tid til én ting denne uge (eller nok nærmere i weekenden), så synes jeg, det skal være at få styr på garderoben.

Jeg håber, mine guides kan bruges til noget, og så må I endelig give lyd fra jer, hvis I har ideer til indlæg i samme kategori, som kan være brugbare. Måske et indlæg om at passe på sit tøj og få det til at holde længere? Eller simple hverdagstips til altid at se “put together” ud? Eller måske noget andet? Sig endelig til!

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

8 Comments

  1. Isabella

    Meget gerne tips til at se, ja som du siger, ‘put-together’ ud!

  2. Louise

    JA tak til flere tøj/outfit guides😍

  3. Simone

    Dejligt med lidt genlæsning! Kan godt huske at jeg også blev inspireret af dem sidste år.

    Jeg er dog selv inde i en periode hvor jeg går efter det meget farverige og sprudlende. Det må gerne være nogle lidt vovede sammensætninger og fx Sofie Linde er en af dem jeg lader mig inspirere meget af. Og hvad gør man så? Synes du overhovedet man kan hve en minimalistisk tilgang og stadig være farverig?
    Jeg ejer ikke særlig meget tøj men synes også stadig min garderobe mangler noget. Jeg er dog ikke sikker på at jeg kan forene det farverige med mine værdier om at forbruge mindre og mere bevidst.

    • Mia

      Hej simone,
      Jeg synes bestemt en garderobe kan være farverig og minimalistisk. Man vælger jo simpelthen bare primær farver/mønstre på samme måde, som ellers og tager udgangspunkt deri. Jeg tænker at måden man får en farverig men minimalistisk/lille garderobe til at fungere er ved at på trods af farverne stadig at have det i tankerne, at tingene skal bruges på kryds og tværs 🙂

      • Simone

        Det giver rigtig god mening! Jeg har nemlig virkelig mange tøjkriser på trods af at jeg har rigtig fine ting. Det er nok fordi jeg ikke føler jeg kan kombinere dem på nok måder og har spredt mig udover prikker, blomster og grafiske print. Og hele farveskalaen. Men kun med et enkelt item i hver.
        Tak fordi du altid svarer! Det er virkelig rart. Jeg vil gå igang med at modificere din guide, så den passer til min farverige garderobe.

        • Mia

          Ja, man skal nok ikke sprede sig ALT for meget, eller ihvertfald tænke kombinationer ind over. Alternativt skal du tilføje lidt basic ting, som kan mikses med det hele, tænker jeg. Held og lykke med det ihvertfald! Og selv tak – jeg synes bare det er rart, at folk har lyst til at kommentere 😀 Hav en dejlig tirsdag <3

Leave a Comment