Siden sidst ... - GARDUM

Siden sidst …

Hej allesammen,

Nu er det vidst ved at være tid til at jeg giver lyd fra mig herinde igen. Jeg har (som nogle af jer måske har set, at jeg har fortalt på min Instagram) haft brug for at trække mig fra blog- og sociale medier for en stund for at reflektere lidt over, hvad der skal ske fremadrettet.

Bloggen fylder fire år om et par dage, og de fire år har været helt fantastiske. Jeg har arbejdet benhårdt med bloggen for at gro den fra hobbyprojekt til fuldtidsbeskæftigelse, men som med så mange ting, man arbejder hårdt for at opnå, kan man nogle gange godt glemme sig selv en smule i processen, fordi man kun har øjnene på målet. Jeg havde brug for at trække mig og tage en puster.

Hvad der skal ske med bloggen er jeg endnu ikke helt klar over, men til gengæld er jeg klar over, at der skal skrues lidt ned for den, hvis ikke for altid, så for en periode. Jeg har overvejet, om det var på tide at lukke ned, men det er der simpelthen for mange skønne ting, ved dette online univers, til at gøre lige nu. Samtidig har jeg dog også brug for lidt mere plads og luft og fokus til at skabe en ny slags hverdag, så det må blive noget i midten for nu. Jeg kommer til at lægge mere tid på Instagram (@miagardum), så hvis I vil fange mig, når der er stille herinde, så er det derovre.

Nå – nok om det! Jeg tænkte, at jeg ville bruge anledningen til også at fortælle lidt om, hvad der er sket herhjemme, siden vi sidst talte sammen i midten af december 🙂

  • Jeg er fyldt 25, og det blev fejret med den dejligste gruppe af familie og venner. Jeg brugte det meste af dagstimerne i køkkenet på at forberede først kaffe og kage og så aftensmad til dem alle. Det var en virkelig dejlig dag, og jeg fik så mange skønne og personlige gaver; et keyboard, smykker, akvareller, en dagbog, en køkkenhave i Afrika (mine veninder syntes, det var mere mig, end at give en ged – så fin en tanke jo!), masser af skøn te, gode kokkeknive, gavekort på middage og kaffe med gode venner, bøger, det smukkeste hjemmelavede akvarelbillede, gavekort til min favorit helsekost og meget mere. Jeg følte mig ekstra heldig og har sat pris på alle gaverne og de søde kort lige siden.
  • Fra min fødselsdag d. 21. til d. 1. januar pakkede jeg telefonen og de sociale medier væk. Det var virkelig rart, og det vil jeg helt sikkert gøre noget oftere.
  • Juleaften blev fejret med mine forældre og min bror og svigerinde. Det var sådan cirka den bedste og hyggeligste juleaften nogensinde.
  • Juledagene blev især brugt på så småt at begynde at lære mig selv at spille klaver. Det går langsomt fremad, og jeg er helt bidt af det! Jeg har også brugt en masse tid med kreative klippe-klistre-projekter og har leget en masse med mine nye akvareller.
  • Nytårsaften var T og jeg inviteret hjem til Emma og Simon – vi var i alt fem par, og det var den fineste aften med masser af god mad (Emma er en vært i særklasse!), vin, underholdning, nye venner og god musik. Jeg var desværre ikke helt på toppen, så det blev en rolig aften for mig sammenlignet med nogle af de andre, men ikke desto mindre var det virkelig en skøn måde at komme ind i det nye år på.
  • Ellers har de sidste par uger stået på masser af søvn. Jeg har sovet mindst ti timer hver nat de sidste par uger (det er altså lidt skørt) og har følt mig både helt vildt fyldt af ny energi og mod på næste kapitel af mit liv blandet med en udmattethed, jeg ikke har oplevet før. Men jeg tænker egentlig, at de to ting ikke behøver at være modsætninger, og godt kan hænge lidt sammen.

Jeg håber, at I også har haft en god jul og et godt nytår. Hvad brugte I mon ferien på?

Og så vil jeg også lige gribe chancen for at sige tak for al opbakningen i 2017 herinde. Inderst inde har jeg nok et lidt paradoksalt forhold til det her med at blogge og dele ud, men med læsere som jer, er det svært at lade være. Tak for jer og for opbakningen – jeg sætter virkelig pris på den!

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

20 Comments

  1. Nicoline

    Ferien blev brugt på masser af hygge, familietid og fest i et sommerhus med min klasse til nytår. Helt perfekt!
    Jeg synes forresten, at din Instagram er så fin for tiden 😉

    • Mia

      Det lyder så rart, Nicoline!
      og tak – jeg har haft gang i at ændre lidt derinde, så det er rart at vide, at det bemærkes 😀

  2. Ida

    Jeg håber ikke du stopper med at blogge, da jeg virkelig nyder at følge din blog 🙂

  3. Cecilia

    Din blog er nok min yndlings, så ville blive SÅ trist hvis du stoppede, men forstår selvfølgelig din beslutning lige meget hvad den bliver. Det vigtigste er at lytte til sig selv og at have det godt 🙂

    • Mia

      Hvor er du sød <3 Kan ikke forestille mig at stoppe 100 % indenfor nærmeste fremtid - i stedet bliver der nok bare skruet ned for mængderne af indlæg. Det kommer også lidt an på, hvordan tingene i mit arbejdsliv udfolder sig 🙂 og tak for forståelsen. I er bare de bedste <3

  4. Anne

    Jeg håber heller ikke, at du stopper bloggen – den er så fin, inspirerede og personlig. Det samme har jeg bemærket om din Instagram – jeg elsker, at du er så konsekvent i stilen 🙂 Kan du løfte sløret for, om du fortsætter med din podcast? Den nød jeg nemlig også at følge 🙂

    • Mia

      Hej Anne,
      Tak for al rosen <3
      For nu er podcastet sat på pause. Havde egentlig et koncept klar og folk jeg gerne ville interviewe, men det tager simpelthen så lang tid at producere. Men vil ikke udelukke, at jeg kaster mig ud i det på et senere tidspunkt igen 🙂

  5. Stine cecilie

    Sikke dejlige uger du har haft, keg har også fået julehygger med familien og så loge et smut til Riga med kæresten fra den 28-01- det er fantastisk at opleve nytår i andre lande!

    Jeg tilslutter mig flokken om at jeg håber at du bibeholder din blog, jeg læser kun to og du er deriblandt og klart min største inspiration! At skrue ned for blogging giver mening, da jeg selv oplever et paradoks i gerne at ville være så meget offline som mulig, men samtidig elsker at være herinde på din blog- jeg får læst det hele og håber inderligt at du bliver ved:)

    • Mia

      Lyder som en skøn juleferie også! Var Riga smuk? Det er en af byerne på min rejse-liste nemlig 😀
      Hvor er det dejligt at høre, at bloggen er blandt de to, du læser. Og ja, der er nemlig et paradoks i det der med egentlig gerne at ville være mindre online men samtidig have lyst til at dele – selvom jeg også kan mærke på mig selv, at jeg er blevet mere privat med tiden.
      For nu har jeg ikke planer om at lukke og slukke, men planen er, at det skal være mere lystdrevet – om så det kun bliver et par indlæg om måneden i perioder 🙂

      • Stine cecilie

        Riga er så fin en by, meget lille, så man kan snildt bare være der i tre dage og så stadig ikke have travlt. Jeg var mest begejstret for alle de lækre steder der var at spise! Men bygningerne var smukke, flotte kirker og monumenter og så tror jeg der er ekstra smukt når alt blomstrer da der er flere grønne område og så er priserne skønne;)

  6. Det her er uden tvivl min YNDLINGS blog. Håber ikke du stopper – du giver inspiration, håb og glæde. Tak for dig og det her <3

  7. Mai

    Hej!
    Jeg overvejer selv meget at købe et el-klaver eller keyboard og også lære mig selv at spille det. Vil du fortælle, hvilket du har fået i gave – og om det kan anbefales til en totalt nybegynder?

    • Mia

      Jeg har fået et Casio CTK 3200. Det er fint til en nybegynder, men jeg kan mærke at det allerede kribler i fingrene efter noget endnu bedre 😛

  8. Anna

    Hej Mia
    Åh hvor bliver jeg ked af det, hvis du stopper bloggen. Jeg elsker at snuse rundt herinde og blive inspireret, også når der ikke er nye indlæg.
    Jeg elskede i øvrigt også din podcast 😉

    Tak for det rare univers du har skabt herinde.
    – Anna

    • Mia

      Hej Anna,
      At stoppe helt er ikke planen lige nu, så bare rolig <3 Og hvor er det dejligt at høre, at du kan lide universet herinde!

  9. Christine

    Hej Mia
    Jeg er endnu én af dem der er fortaler for at du bliver ved med at blogge. Din blog er én af de to blogs jeg sådan ægte følger.
    Jeg bliver virkelig inspireret af dit univers, både her, men i særdeleshed også på instagram, så det er dejligt at høre at det er noget du vil bruge mere tid på det.

    Jeg håber du finder ud af hvad der føles rigtigt for dig <3

    Godt nytår til dig!

  10. Rikke

    Hej Mia

    Jeg håber også du fortsætter med bloggen. Jeg er meget inspireret af din måde at leve på – jeg nyder også virkelig meget at høre dine podcasts, og jeg håber du en dag får energi til at lave flere – men jeg forstår godt, at du må prioritere lige pt.

    Bedste hilsner
    Rikke

  11. Charlotte

    Jeg ville sådan savne din blog, hvis du lukkede ned. Synes dine værdier og dit syn på verden (lyder meget stort hihi) er så skøn, og jeg finder meget inspiration i dig. Det er i hvert fald dejligt at se en blog, der ikke kun har fokus på forbrug og materialisme, men også kan se ud over det kommercielle. Godt nytår, så er det sørme allerede 2018. Som tiden flyver.

Leave a Comment