Skønhedsfavoritter - februar - GARDUM

Skønhedsfavoritter – februar

Indlægget indeholder affiliate-links og sponsorerede produkter

Det kan godt være, at det officielt er forår. Men altså.. Det er jo ikke fordi, der er så meget forår over det her vejr. Frost og blæst er to af mine hadeting! Blandt andet, fordi det altid gør mit hår og hud helt mærkeligt. Men så er det jo godt, at der findes skønhedsprodukter, som kan hjælpe lidt på den slags. Hermed mine favoritter fra februar (og lidt af marts)!

JorgObé håndcreme: jeg er virkelig en dør til at huske at få handsker med mig ud. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, jeg har husket det siden nytår. Derfor er mine hænder altid ret medtagede om vinteren. Den seneste måned har håndcremen fra JorgObé været min redning. Den er virkelig lækker og fedter ikke. Den efterlader et beskyttende lag, som virkelig har hjulpet på tørre hænder her i frosten. I kombination med Solar Oil til neglene har mine hænder ikke set helt fra katastrofale ud, som de let kommer til. Thumbs up (hæhæ) for den!

Seche Vite top-coat: jeg har sværget til topcoaten fra Seche Vite siden gymnasietiden, men da den ikke kunne fås i Danmark, glemte jeg alt om den i et par år. Indtil jeg så den i Matas! Det er verdens bedste topcoat, som får min neglelak til at holde i en uges tid uden overhovedet at se brugt ud. Ja tak!

Weleda Almond Sensitive hudpleje-serie: min hud virkelig været mærkelig i februar og marts. Tørhedslinjer/rynker, områder med tør/skællende hud OG bumser. Det har været helt skørt. For et par uger siden modtog jeg Weledas hudplejeserie med mandel, og den blev seriøst min redning! Det er sjældent, at jeg bruger en hel hudplejeserie (jeg får tilsendt så meget, at jeg hele tiden skifter ud og prøver nye kombinationer), men denne er altså helt vildt lækker. På få dage fik den rettet op på min hud. Jeg bruger olien både morgen og aften – og så bruger jeg den lette ansigtscreme om dagen og den federe udgave om natten. Jeg er kæmpe fan, og forudser at alle tre produkter bliver favoritter i lang tid fremover.

Karmameju tørbørste: i februar har jeg været inde i en rigtig god rutine med at huske at få brugt min tørbørste. Den er helt genial mod tør hud (er jeg den eneste, som er virkelig plaget af det på benene i denne kulde?), og så sætter den gang i blodomløbet, hvilket er perfekt på kolde morgener.

Aveda Volumizing tonic: Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg rimelig low key, når det kommer til stylingprodukter til mit hår. Stik mig en hårlak og en tørshampoo, og så er jeg good to go. I efteråret fik jeg dog et par produkter fra Aveda til det, og det har fået mig til at bevæge mig lidt ud af min comfort-zone. Der var både produkter, som ikke rigtig har fungeret, og som jeg ærlig talt synes er overflødige – og så har der været et par produkter, som har overrasket og har sneget sig ind i min hårrutine. Et af dem er volumensprayen fra Aveda. Den gør, hvad den lover! Jeg får gigantisk løvemanke med den! Jeg bruger den både ved hårrødderne og i længderne inden føntørring, og jeg kunne altså godt gå hen og blive afhængig.


Hvilke produkter har I været glade for på det seneste?

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

4 Comments

  1. Ida

    Jeg får ofte tørre læber i kulden, og der er Burt’s Bees Beeswax lipbalm med pepermynteolie virkelig dejlig! Det er ret lækkert med pepermynteolien, da der giver sådan en frisk fornemmelse, plus at den føles lækker blød på læberne ahh. Er fan.
    Er enig i at Weleda’a almond serie er mega god!
    Jeg er begyndt at rense mit ansigt med miceallar water, den svanemærkede fra Matas egen serie, da min hud blev alt for udtørret af den rens jeg normalt bruger.
    God weekend!

    • Mia

      Elsker Burts Bees!
      Miceallar vandet fra matas (den lyserøde) er også min ultimative favorit – den er så lækker!

  2. Natasja

    Jeg bruger Origins’ fugmaske Drink U Intensive især om vinteren. Jeg kan ofte påføre et MEGET tykt lag og huden suger det bare til sig, andre gange er et lidt mindre lag nok. Om morgenen er min hud babyblød 🙂

Leave a Comment