Tip: pladssparende opbevaring af dine teer - GARDUM

Tip: pladssparende opbevaring af dine teer

te opbevaring boks

Efterår og vinter kalder på tehygge! Eller, hvis jeg skal være helt ærlig, kalder alle måneder i danmark næsten på tehygge, men på denne tid af året er mit forbrug ekstra stort. Det bliver hurtigt til 3-4 kopper om dagen!

Jeg er en kæmpe teelsker og har altid været det. Derfor er jeg også lidt af en samler, når det kommer til te. Normalt forsøger jeg for såvidt muligt kun at have et par stykker stående, og så drikke dem færdigt, før jeg køber nyt, men i år er den plan røget lidt i vasken. Både fordi Yogi Tea sendte mig en kæmpe kasse med alle mine favoritter (hvor heldig har man lige lov at være?!) og fordi jeg efterhånden ikke kan gå forbi en helsekost, uden at hapse en ny te med hjem. Det er jo dejligt at have et udvalg, ikke?

Hvad der til gengæld ikke er så dejligt er, at sådan nogle kasser med tebreve fylder en hulens masse i køkkenet. Og som indehaver af noget nært verdens mindste køkken, har det været lidt af en udfordring at finde plads til det hele. I sidste uge måtte jeg smide håndklædet i ringen, da jeg fik ikke mindre end TRE kasser te i hovedet, da jeg forsøgte at finde noget bagerst i mit skab, og derfor gik jagten ind på en smart løsning til opbevaring af tebreve.

te opbevaring boksEn hurtig googlesøgning senere havde jeg fået bestilt en af Rosti Mepals Tea Boxes hjem. Den passer perfekt i størrelsen på min tehylde, og så kan den indeholde intet mindre end tebrevene fra seks kasser te, imens den blot optager pladsen for ca. tre. Kæmpe win! Og så er den både fin at se på, og gør te-valgs-processen endnu lettere, da den giver et godt overblik over de forskellige typer, man har liggende.

Så hvis I er på jagt efter en god opbevaringsløsning til jeres te (hvilket noget tyder på, for jeg fik 20 beskeder på Instagram indenfor fem minutter efter, jeg havde vist den i min story), er tippet hermed givet videre. Det er også et ganske lækkert julegaveønske, synes jeg!

Jeg går i øvrigt og tænker, at jeg skal have strikket et indlæg med et overblik over alle mine yndlings-teer sammen til jer, hvis det er noget, I kunne tænke jer? Giv endelig lyd, hvis det er! Og så vil jeg gerne høre – hvilken te er jeres absolutte favorit? Lige nu er min choco-chili teen fra Yogi Tea, men det er svært at vælge 😉

te opbevaring boks

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

8 Comments

  1. Choco chili fra Yogi tea er også superlækker. En all-time favorit herfra er også Pukkas ‘Lemon, ginger & manuka honey’.

    • Mia

      Uhh, har ikke prøvet den fra Pukka! Men alle deres med manuka honning er bare skønne!

  2. Cecilia

    Ej hvor er den fin. Jeg har mest løst te, men er også begyndt at vil have tebreve (for lethedens skyld), så det er super dejligt med en idé til opbevaring. Jeg er også storelsker af te og ville elske et indlæg med dine yndlingsteer 😉
    Jeg har bestilt en masse te hjem fra et lille engelsk firma der hedder bluebird tea company, som har en masse spændende smage. Dem glæder jeg mig meget til at prøve.

    • Mia

      Jeg har også to løse teer, jeg er vild med, men får dem sjældent, da det netop bare er lettere med tebreve 😛 uhhh Blue Bird laver så lækre teer!

  3. Sidsel

    Er vild med næsten alle fra Pukka 🙂 Eller, det er nok en overdrivelse da jeg jo slet ikke har smagt dem alle, men der er i hvert fald mange lækre. Mint-teen er god om aftenen når jeg har lyst til noget sødt, og ellers alle ed ingefær eller Manuka honning

    • Mia

      Pukka laver også bare så mange gode! især dem med manuka er for lækre 😀

  4. Åhh tak for tippet. Både mig og min roomie elsker te, og vores skab boomer med tekasser. Nu skal der styr på dem. 🙂

    Mvh. Michelle-Marie

Leave a Comment