Tre nye køkkenfavoritter + rabatkode til iHerb - GARDUM

Tre nye køkkenfavoritter + rabatkode til iHerb

Generelt har tingene i mit køkkenskab det med at være nogenlunde de samme altid. Dem, der har min kogebog Plantemad, har nok set listen af indholdet af mine køkkenskabe – det er forholdsvis skrabet men til gengæld er det ting, jeg bruger på ugentlig basis.

Men selvom jeg holder af min køkkenminimalisme, holder jeg også af at teste nye produkter. Jeg kan virkelig bruge mange penge på specialprodukter og mærkelige ingredienser! Nogle gange er det ikke et hit – men andre gange finder jeg nye favoritter, som får en fast plads i mit køkkenskab (ja, jeg har kun et!).

Den sidste måned har jeg været igang med at give min kostrutine en overhaling og opdatering. Jeg har inkorporeret nye råvarer og tilskud, og jeg er begyndt at eksperimentere med helt nye retter i køkkenet. Og det har været så fedt! Især tre nye produkter er jeg blevet glad for – faktisk så meget, at jeg hiver dem frem fra køkkenskabet på næsten daglig basis i øjeblikket (jeg tog dem endda med i sommerhus denne uge). Så jeg tænkte, at jeg ville tippe jer om dem!

Alle tingene er i øvrigt købt på iHerb, hvor I kan få 5 % rabat med koden AGA4442 (affiliate). iHerb sender fra USA, hvilket naturligvis betyder, at der kommer told oveni, men det er stadig min erfaring, at der er mange penge at spare på specialprodukter, ved at købe dem der i stedet for herhjemme. F.eks. kan man få nødder og spirulina til under halvdelen af prisen herhjemme! Så jeg bekymrer mig ærlig talt ikke om tolden, når jeg shopper hos dem. Mht. fragt kan det betale sig at prøve at tage lidt til og fra ens indkøbskurv for at finde den billigste fragt – jeg har endnu ikke gennemskuet, hvordan prisen bliver sat (den ændrer sig nogle gange fra dag til dag), men det plejer kun at være omkring 30-40 kr. hvis man køber for over 400 bobs.


Tre køkkenfavoritter



Collagen peptides fra Vital Proteins
:

Ca. 30 % af alle vores proteiner i kroppen består af collagen – det fungerer nogenlunde som limen, der holder det hele sammen. Collagen peptider er en nedbrudt form for collagen (der er en længere videnskabelig forklaring bag, som jeg vil udelade), som er let for kroppen at optage og bruge til at forny hud, knogler, muskler og led mm.

Collagen peptide pulveret fra Vital Proteins er en let måde at få smækket ekstra collagen ind i sin kost på (ellers findes det mest i kød og knogler) – det er opløsligt i vand og kan dermed tilsættes bl.a. smoothies, grød og drikke. Jeg bruger det selv mest i mine varme latte-drikke, hvor det foruden at øge næringsindholdet (20 g. collagen og 19 g. protein per scoop!) også får drikkene til at skumme og blive vildt cremede. Så lækkert!

Kokossmør fra Nutiva:
Kokossmør er helt simpelt sagt smør lavet af kokos. Modsat kokosolien indeholder det stadig fibrene – så det er altså kokosnøddens svar på f.eks. peaunutbutter. Hvis man har en god foodprocesser kan man lave herligheden selv af blot kokosmel (Emma har en opskrift på det her), men til os som ikke har plads i køkkenet til den slags gadgets findes det også færdiglavet. Jeg bruger det især i mine varme drikke (blendet med vand bliver det nemlig meget mælkeagtigt og erstatter dermed plantemælk i f.eks. en latte), eller som smør på knækbrød.

Ashwagandha fra Starwest Botanicals:
Jeg er generelt ikke typen, som går ud og køber alle mulige superfood pulvere, men på det seneste har jeg givet mig selv lidt mere lov til at prøve lidt forskelligt af. Jeg har nemlig været ret optaget af ayurveda (et indisk helingssystem for hele kroppen), og i min research faldet jeg over ordet adaptogen, som er en betegnelse for urter, som gør det lettere for kroppen at “adapte”/tilpasse sig til stress/forandringer.

Ashwagandha er en af de mest brugte adaptogene urter i indien. Den hjælper på stress, træthed, koncentrationsbesvær og hjælper vores skjoldbuskkirtel (stofskifte) og balancerer vores binyrer (som bl.a. udskiller stresshormoner). Det skulle desuden især være et godt tilskud, hvis man døjer med hormonelle ubalancer.

Jeg tager det primært i mine varme drikke og har bemærket, at det giver mig en meget afslappet form for koncentration. Især har jeg oplevet en forskel ved at drikke det sammen med matcha – normalt giver matcha mig nemlig hjertebanken, men med ashwagandha får jeg den opkvikkende effekt af matchaen uden at opleve hjertebanken.

(som med alle naturlægemidler vil jeg opfordre jer til at lave jeres egen research inden i begynder at tage det – især hvis I har sygdomme eller er gravide/prøver at blive gravide)


Jeg skal i øvrigt nok dele opskriften på de kaffe-fri latter, som jeg taler om i indlægget her. Fælles for dem alle er, at alle tre ingredienser herover bliver brugt i dem. Collagen og kokossmør er essentielt for latterne, men ashwagandha kan udelades, da det hverken er smags eller konsistensgiver (jeg elsker dog effekten af det og vil ikke undvære det). Så hvis I vil være klar til masser af skønne latteopskrifter gennem efteråret, er I hermed tippet på forhånd 🙂

I må endelig dele erfaringer og tips, hvis I har et bestemt produkt, I har gode erfaringer med og kan anbefale! I min næste iHerb-ordre skal jeg klart have fat i Maca (endnu et adaptogen), dandy blend (et kaffealternativ lavet på mælkebøtterødder – interessant ja!) og Moringa (også et adaptogen). Måske I har erfaringer med nogle af dem?

Share this

Pin

By Mia

24-årig internet-nørd, ord-nørd og mad-nørd.

6 Comments

  1. Anne

    Jeg bruger Moringa i mine boller når jeg bager. Det giver dem en ret svampet effekt, hvis man kan sige det sådan? Og så synes jeg faktisk bare, at de smager meget bedre. Har også en enkelt gang forsøgt at bruge det i en hjemmelavet iste, hvor jeg blandede det med en urtete, frisk ingefær og citron. Også virkelig godt!

  2. Lena

    kære Mia….

    Hvor lyder det helt igennem lækkert….altid dejligt med ny køkkeninspiration. Jeg er også lidt af en sundheds – superfood nørd og har nok nogenlunde den samme indgangsvinkel til mad og sundhed som dig. Dog er jeg knap så minimalistisk…..kan ikke rigtigt helt styre mig, når det kommer til nye varer og produkter.
    Jeg har dog en meget stor passion for sundere søde sager og ja rå kakaopulver et min ultimative favorit nr 1. Kan ikke undvære det, men jeg er også alenemor og har haft en pænt del angst og stress ind over i mit liv…det er min numero Uno to go, når alt er kaos. Men jeg har heller aldrig lært at drikke kaffe ….og så må der altså andet til. Lyder virkeligt spændende det med matchaen og de adaptogene urter. Jeg kan nemlig også godt opleve at få det dårligt af for meget matcha, og jeg tænker, at det er fordi mit system er meget sensitivt. Koffein og sukker sammen med masser af fedt ellers crasher jeg med hjertebanken og rysteture.
    Jeg glæder mig til at du deler dine latte opskrifter….mums det lyder godt, specielt den med cacao;0)

    Ellers har jeg efterhånden en hel del erfaring med superfoods. Jeg har bl.a. moringa stående. den er lidt mere skarp i smagen end spirulina, og hvis du tilføjer den i smoothies vil jeg anbefale dig at tilføje lidt appelsin eller mango for at afrunde den lidt og give ekstra sødme. Jeg synes spirulinaen er nemmere at arbejde med, og bruger den både i greenies og i muffins….næste gang kommer det nok i en omgang dadelkugler. Men variation er på alle måder godt:=)

    Ellers er jeg ret vild med acai….bare farven:0) Men den er jo åndsvagt dyr, og derfor ret utilnærmelig i for store mængder….men en bekendt anbefalede mig aroniapulver i stedet, da det også er mere miljøvenligt (danskproduceret) og proppet med antioxidanter (hej forkølelse). Det er det næste jeg skal lege med.

    Ellers er både gojibær og incabær og ikke mindst tørrede blåbær noget som jeg bruger pænt meget af….dyrt ja men altså:0)

    Hvis du vil læse mere om ayurveda kan jeg anbefale dig bogen “Min yoga” af hende den islandske thorbjorg. Den er virkeligt god med en masse lækker inspiration……

    Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at læse woman code….det er den næste bog jeg skal have fat i….lyder som en must read:0)

    Ellers er jeg helt vild med at du deler dine inspirationskilder. er også ret glad for the melissa ambrosini show…hendes bog vil jeg virkeligt også gerne læse…..:0)
    Og så må jeg lige få hørt nogle af de andre podcast du anbefaler….virkeligt dejligt:0)

    Kram til dig:0)

    Kh lena

    • Mia

      Hej Lena!

      Tak for alle anbefalingerne 😀
      Min Yoga er faktisk på vej hjem til mig – hun har samme forlag som mig, så lokkede dem til at sende et eksemplar 🙂 glæder mig til at læse!
      WomanCode er så god. De har den til 15 kr. på Saxo som e-bog 🙂

      Klem <3

  3. Emilie

    Jeg kunne vildt godt tænke mig, at høre, hvorfra du har din viden om kollagen i kosten – jeg kan simpelthen ikke se, hvordan kollagenpeptider skulle være bedre at spise end alle andre peptider og/eller proteiner, når de in the end jo bare bliver nedbrudt til aminosyrer og derefter genbrugt af kroppens celler? Men jeg er helt åben for, at min viden om kemi og cellers stofskifte bare er for begrænset, og at jeg måske tager fejl 🙂

    Hilsen Emilie!

    • Mia

      Hej Emilie,
      I min research var det jeg fandt frem til, at det fordelagtige ved at tage netop collagen peptider er, at du dermed giver kroppen præcist de aminosyrer i de rette kvantiteter, som der skal til for at opbygge netop collagen i kroppen. Jo, de samme aminosyrer kan fås ved indtag af andre peptider/proteiner, men de vil ikke ligeså let gå til collagenproduktionen i kroppen – kun nogle af dem, når de rigtige kvantiteter opstår. Det er dermed en genvej at tage netop collagenpeptider, hvis det er collagenproduktionen, man gerne vil øge.
      Jeg har ikke et enkelt link til min research – har brugt en del timer på at google og læse forskellige kilder. Jeg lover ikke, at jeg tager fejl, for jeg er stadig kun ved at lære, hvordan det hele hænger sammen (jeg bruger pt. en del tid på at læse om kroppens kemi og fysiologi og jeg lærer hele tiden nyt), og det kan sagtens være at jeg tager fejl, men min research har ihvertfald fundet frem til dette indtil videre 🙂
      /M

Leave a Comment