Video: Sådan laver du salater, der mætter

Sponsoreret af Earth Control

Salater er helt klart en af mine yndlingsretter – de kan varieres i det uendelige og så er de helt klart den bedste måde for mig at nå dagens indtag af grøntsager på, hvis de altså ikke skal indtages i smoothieform.

Men; for at sådan en omgang salat mætter, kræver det lidt mere end blot icebergsalat, tomater og agurk. Derfor er jeg i dag gået sammen med Earth Control om at vise jer den metode, jeg bruger, når jeg laver salater. Earth Control har lavet et simpelt princip, som hedder base, boost, topping, som er en rigtig god måde at opbygge sine salater på, så de både mætter og smager skønt. I videoen viser jeg mit take på princippet, hvor jeg ud fra Earth Controls tre principper har lavet seks eksempler på, hvad man kan lave som base, boost og topping.

Som base foreslår Earth Control noget grønt og eventuelt nogle kogte kulhydrater. Da jeg får det meste af mine proteiner fra planter, holder jeg her af at tilføje lidt planteproteiner, som bønner, linser eller quinoa, og så elsker jeg at mikse både rå og ovnbagte grøntsager for at lege lidt med teksturerne og få ekstra meget grønt i, uden det bliver kedeligt.

For at booste salaten elsker jeg at smække lidt eksta specielt i, som avocado, syltede rødløg, krydderurter, ekstra protein i form af æg eller fisk samt noget sødt som frugt og bær. Det giver salaten et ekstra boost smagsmæssigt, og så er det også her, jeg fylder lidt ekstra på, hvis jeg har trænet eller gerne vil have en ekstra fyldig salat.

Toppingen er for mig altid en skøn dressing og ikke mindst noget knas som nødder, kerner eller frø. Poserne fra Earth Control er her helt geniale – jeg er især vild med mikset, jeg bruger i videoen, samt de ovnbagte kikærter. Knaset giver både ekstra smag og tekstur, men også både ekstra godt fedt og protein, som sikrer, at salaten holder mig kørende helt til næste måltid.

 

 

Hvad er jeres favoritingrediens at putte i salater, for at booste dem lidt ekstra? Herhjemme er det klart salat-mikset fra Earth Control eller deres ristede kikærter, som også er en hel genial snack i stedet for peanuts eller chilinødder!

8 Comments

  • Reply Amanda 05/29/2017 at 16:23

    Jeg kan anbefale Emma’s bagte rabarber med honning som det søde i salater – mums!

    • Reply Mia 05/29/2017 at 17:37

      Uhh, må ind forbi hende og lure! Min mor lavede en salat i weekenden med råsyltet rabarber – det var også hamrende lækkert!

  • Reply Alexandra 05/29/2017 at 21:24

    Mmh, hvor ser det lækkert ud! :-)
    Hvor er din fine skål fra?

    • Reply Mia 05/29/2017 at 21:25

      den er købt i Bahne for laaaang tid siden :)

  • Reply Stine 05/29/2017 at 22:26

    Super inspirerende video, den salat skal snart laves og hvor er jeg vild med dit speak til! Det er så naturligt og man kan høre hvordan du smiler imens! Kom endelig med flere videoer af samme art hvis du kunne være frisk på det:) du har flere gange talt om den tahin du har, mon man kan lokke mærket ud af dig? Jeg synes jeg er uheldig når jeg køber mine, især urtekram finder jeg bitter og jeg vil så gerne prøve en salat med tahin! Forresten har jeg virkelig fået nærstuderet din kogebog og hold nu op et æstetisk værk det er, med de lækreste opskrifter. Det mest gennemførte ved selve bogen synes jeg dog er, at du forholder dig til nogenlunde de samme ingredienser hele vejen igennem bogen. Det føles altså ikke ærgerligt at skulle købe flere “specailvarer” for de skal jo nok bliver brugt da de er gennemgående, så gennemført. Tak for altid masser afbinspiration fra dig, du er godt nok et fantastik og powerfuldt menneske:)

    • Reply Mia 05/30/2017 at 8:58

      Hej Stine,
      Fedt at du kan lide speaket – jeg overvejede bagefter, om jeg lød for entusiastisk for en salat-video :P Jeg elsker bare gode salater så meget, at det smitter af på min stemme, haha :D
      Mærket af min tahin er lige nu Durra Chtoura – det er en stor (800 g) beige plastkrukke med grøntlåg. Men jeg er ikke så “brand-loyal” når det kommer til tahin, bare den er lys i farven og rimelig flydende. Har faktisk kun oplevet, at det er den slags, de har ved etniske købmænd :)
      Og TAK for rosen af Plantemad! Er glad for at høre, at du har bemærket råvarevalgende – jeg arbejdede nemlig hårdt på at skære ind til benet, så det var let at gå til, samtidig med at maden også er sund, nuanceret og mættende :D Og sikke en ros – er glad for at høre, at du kan lide at følge med! :)

  • Reply Ida 05/31/2017 at 8:28

    Tak for en fin og god inspirationsvideo :)

    Jeg er godt til altid bare at gøre det samme ved mine grøntsager og bager dem sjælendt, men det skal jeg helt klart igang med :D

    • Reply Mia 05/31/2017 at 10:36

      Er glad for, at den kan bruges! :) Og det er virkelig skønt med bagte grøntsager i salater – og det smarte er, at man kan bage en kæmpe portion først på ugen, og så har man til en masse dage! :D

    Leave a Reply