Yoga: fra workout til spirituel praksis - GARDUM

Yoga: fra workout til spirituel praksis

Jeg mødte Marianne Luna for lang tid siden efterhånden – selvom jeg nu ikke ved, om hun har lagt specielt mærke til mig. Da jeg for alvor begyndte at blive vild med yoga i mit fitnesscenter, var det nemlige hende, som havde de timer, jeg aller bedst kunne lide at komme til! De var den perfekte blanding af workout med en smule zen, hvilket passede mig helt fantastisk, da jeg først begyndte at snuse til yogaens verden.

Siden da har Marianne Luna og jeg lært hinanden bedre at kende, og da vi i vinters drak kaffe sammen på La Cabra (og hun gav mig mig første kombucha med hjem!), faldt snakken på den udvikling, vi begge havde oplevet i vores yogapraksis – at den langsomt var gået fra en workout til langt mere at handle om vores indre liv. Den spirituelle del.

Allerede dér spurgte jeg om ikke, hun ville skrive et lille gæsteindlæg til GARDUM – og nu er tiden kommet!

Jeg er sikker på, at mange af jer også vil finde Marianne Lunas ord relevante og inspirerende. Og så må I endelig kigge forbi hendes blog bærmonster, hendes Instagram @baermonster og ikke mindst hendes yogatimer i Yoga Collective.

Og nu vil jeg give ordet videre – tag godt imod Marianne Luna!


Hej, alle jer, der følger med på Mia Gardums blog!
Først og fremmest tusind tak til Mia for at spørge mig, om jeg ville skrive et indlæg til hendes skønne blog.

Jeg hedder Marianne Luna, er i mit sidste år i 20’erne, uddannet journalist og kommunikatør, arbejder som journalist i Aarhus, blogger om bæredygtighed på baermonster.dk og underviser i yoga (se mere på malunayoga.dk) – blandt mange andre ting.

Det er yoga, det skal handle om i dag, for Mia spurgte, om jeg ikke ville skrive om yoga som mere end bare en workout.

Yoga er dog så stort, at det stadig er noget, jeg kun har smagt en lille bid af, selvom jeg har dyrket det i fem et halvt år og undervist i mere end tre. Som min indiske yogalærer sagde, vil det tage flere liv at lære al den viden, der er i yogaen. Nedenstående skriv er altså bare nogle af de tanker og refleksioner, jeg har gjort mig, for jeg kan skrive utroligt meget om yoga, og der kommer hele tiden nye tanker og refleksioner til.

For fem et halvt år siden var jeg var netop flyttet til København for at starte i praktik som journalist. Min primære motion i årene inden havde været at cykle alle steder, gå ture og at styrketræne lidt sporadisk. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte i gang med noget mere fast træning, og meldte mig ind i Fitness World. Jeg nåede vist både forbi en mave-balle-lår-time, et par zumbatimer og lignede, der ærlig talt ikke fangede min interesse, før jeg opdagede noget andet: Yoga.

Yoga var anderledes end alt det andet. Følelsen efter en yogatime, hvor jeg mærkede min krop på en anden måde. Ret hurtigt efter den første yogatime begyndte jeg at komme fast mindst to til tre gange om ugen. Selvom jeg tangerer til at være b-menneske, stod jeg pludselig tidligt op mandag morgen for at tage til yoga før jeg skulle møde på arbejde.

Jeg kunne ikke lade være. Det var en overraskelse for en boldspasser som jeg at finde en workout, hvor jeg følte mig hjemme. Ikke fordi jeg kunne alle stillingerne til perfektion, langt fra. Men fordi jeg fandt hjem. Hjem i mig selv.

To vintre senere var jeg tilbage i Aarhus og i gang med min første yogalæreruddannelse. Det blev den første uddannelse ud af mange, for jo mere, jeg dykker ned i yogaen, jo større en verden åbner sig og jo flere spørgsmål dukker op.

Yoga startede som en fysisk workout for mig. I de første år dyrkede jeg svedig flow yoga, kunne ikke fordrage at chante ”OM” og blev træt, hvis jeg oplevede, at yogaen blev for spirituel. Jeg ville jo bare gerne bevæge min krop og mærke lidt efter.

Det har i den grad ændret sig i dag. Jeg er blevet mere ligeglad med formen på stillingerne; for mig er det følelsen, det handler om. Både hvordan stillingerne føles for kroppen, men også hvordan de føles for mit sind.

I dag er yoga mindst lige så høj grad en mental praksis, som det er en fysisk. Den vigtigste yoga er ikke solhilsnerne og de Instagram-flotte stillinger, men det, jeg tager med fra yogamåtten og ud i resten af mit liv.

Yoga rækker indad og udad. Det er en indadvendt praksis der gør, at jeg kan være i verden. En praksis, hvor jeg går ind i min krop og mit sind for derefter at gå ud i verden med mere overskud.

Yoga lærer mig at trække vejret ordentligt. Både bogstaveligt, men også at tænke mig om, så mine følelser ikke styrer mig. Yoga er med til at sætte mig fri. Fri fra mine følelser og fri til mine følelser. Jeg er ikke bange for at lade tårerne trille ned ad mine kinder på en yogatime, hvis det er det, jeg har brug for. Fordi yoga kan være med til at løsne op i nogle følelser og mønstre. Fordi yoga også kan få mig til at arbejde med mine skyggesider.

Yoga er ingen mirakelkur. Og yoga kan ikke alt. Men jeg bliver alligevel positivt overrasket over, når jeg oplever den lethed, refleksion og given-slip, som yoga kan give mig.

Med tiden er yoga også blevet en spirituel praksis for mig.

Det kan lyde meget langhåret og røgelsesagtigt, når jeg bruger ordet spirituel i et land, hvor vi sjældent taler om tro, religion og det, der ligner. Men når man først har oplevet det sus, den energi, der kan flyve og flyde rundt i kroppen efter en gang yoga med fokus på kroppens chakraer, er det for mig helt umuligt ikke at bruge ordet spirituel. Det betyder jo bare ånd eller energi, og i det ord kan man putte lige så meget eller lidt tro ind, som man vil.

Jeg elsker også at chante ”OM” i dag. Allermest fordi jeg kan mærke, at vibrationerne gør noget magisk ved min krop, men også fordi jeg synes, både ”OM” og de mange mantraer er smukke. At chante og synge er i øvrigt godt for det parasympatiske nervesystem, om det er ”OM” eller noget helt andet, man nynner eller synger.

Jeg elsker stadig hundestrækkene. Men allermest elsker jeg det mentale, som yoga giver mig. Letheden, refleksionen og given-slip.


Dette indlæg er planlagt på forhånd, da jeg den sidste uges tid har befundet mig på en bjergtop i Spanien. Jeg kommer hjem i morgen, så kommenter endelig løs (jeg vil rigtig gerne vide, om yoga mest er en workout for jer eller om det spirituelle fylder – eller måske en blanding?) – så skal jeg svare, så snart jeg er på plads i Aarhus igen.

Tak til søde Marianne Luna for at skrive så dejligt et indlæg til os herinde!

Share this

Pin

By Mia

Næring og nærvær.

4 Comments

  1. Tak for den søde, søde intro, Mia <3

  2. Camilla Lyng Kristensen

    Kæreste Mia,
    Tak for et dejligt inspirerende gæsteindlæg (på din iøvrigt meget inspirerende blog!)
    Min yoga-rejse startede for snart fem år siden. Jeg havde lige fået en ny studieveninde, som netop havde uddannet sig til yoga-instruktør i Honduras. (Vildt fedt)! Den gang blev jeg meget overrumplet af alt det som yoga indebærer og havde svært ved at finde mit fodfæste. Det ledte til, at jeg først to år senere fandt hjem til min yogamåtte. Denne gang under Wanderlust festival i Sidney. (Hvilket i øvrigt varmt kan anbefales til alle der skulle lægge deres vej forbi denne festival).
    Jeg tror forskellen for mig lå i, at jeg først de to år senere var klar til at åbne op – åbne op for alt det som yoga tilbyder og bare være tilstede på måtten. Siden hen har jeg vedligeholdt min yoga praksis hvad enten det har været i et skønt yoga-center eller hjemme på stuegulvet. Senest er jeg begyndt at starte min morgen ud med yoga på græsset i haven (uden måtte). Det kan også anbefales. For mig er yoga en mental praksis – omend jeg ligesom Marianne også nyder følelsen af øvelserne rent fysisk. 🙂

    Det var lidt om min rejse – som først lige er begyndt.
    Kh Camilla

    • Mia

      Årh, jeg vil SÅ gerne til Wanderlust et år! Følger dem på Instagram, og det ser sååå fedt ud! 😀 og hvor lyder det dejligt med yoga på græsset! 🙂

  3. Denise Amanda

    Fantastisk indlæg!
    Yoga startede for mig som både som træning, men også med håb om, at det kunne give mig lidt mere. Jeg er utrolig glad for det og bruger det i en kombination med meditation.
    Dyrker både yoga på hold og hjemme. Jeg prøver at gøre det til en fast del af min morgenrutine. Bare 10 min. 🙂

Leave a Comment